Kort nyt – internationalt

Efter ca. 2½ måneds pause genoptages ITTF’s Pro Tour i denne weekend, når den stærkt besatte Singapore Open afvikles med de bedste kinesere i spidsen. Verdensmestrene Zhang Yining på damesiden og Wang Liqin på herresiden er de topseedede spillere i Singapore i en turnering der er stærkt præget af de asiatiske spillere med fx Ma Lin, Oh Sang Eun og den olympiske mester Ryu Seung Min i startfeltet…
 

I 1. Bundesliga spiller SV Böblingen og Mie Skov lørdag på hjemmebane mod FSV Kroppach – Mie & Co. sæsondebuterede med en udesejr i sidste weekend, mens lørdagens modstander endnu ikke har været i kamp…
 
Anne Cathrine Bomann har dobbeltrunde i weekenden, hvor SG Marssel Bremen møder Tus Glane I (lørdag) og Tus Glane II (søndag). Bremen fører efter to runder 2. Bundesliga Nord med tre points…
 
2. Bundesliga Nord spiller både Werder Bremen og Hamburger SV i weekenden – for Hamburg med Christian Larsen og Christoffer Petersen er det sæsondebut, mens Bremen med Allan Bentsen skal forsøge at følge op på sejren fra første runde – Mads Sørensen sidder over i weekenden. Begge danskerklubber møder Post SV Hagen – Bremen lørdag og Hamburg søndag…
 
FOTO: CHRISTIAN LARSEN, HAMBURGER SV

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 10