Kort nyt – internationalt

ITTF’s Pro Tour er draget til Kina, hvor Panasonic China Open afvikles i Guangzhou. Ikke overraskende domineres startfeltet af kineserne, der har tre af de fire seedede i herrerækken med Wang Liqin på toppen – Timo Boll er som eneste ikke-kineser semifinaleseedet (2).

På damesiden er der ligeledes kinesere på tre af fire mulige semi-seedninger – den 20-foldige Pro Tour-vinder, verdensmester og OL-guldvinder Zhang Yining er topssedet…
 
Næste uge spilles der Pro Tour med dansk deltagelse, når Michael Maze, Martin Monrad og Finn Tugwell sammen med sportschef Peter Sartz deltager ved Volkswagen Japan Open i Yokohama – mere om dette i næste uge…
 

 
I Oslo spilles der for første gang Norwegian Open – her er en enkelt dansk spiller; Pernille Søndergaard og klubkammeraten fra Team Hørning; norske Therese Andersen til start. Profilerne på damesiden er rumænerne Daniela Dodean og Elisabetha Samara, og det nye norske stjerneskud; Ma Wen Ting.

På herresiden deltager bl.a. legenden Jörgen Persson, der tager kampen op med bl.a. de bedste norske spillere med Wang Jianfeng i spidsen. Se Program og læs mere om Norwegian Open på bordtennis.no, hvor der også vil være opdateringer med resulater, m.v. i løbet af turneringen…


 
Fredag aften spiller Metz med Martin Monrad deres anden kampe i den franske Pro A, når de hjemme tager imod Hennebont – se Metz’ hjemmeside, kampprogram, m.v. under Links

I Sverige sæsondebuterer Västers BTK med BTK 61’erne Kasper Sternberg Sjelle og Kenn Løkkegaard i truppen i Division 1 Östra – se kampprogram, m.v. under Links -> Statistik

Der er udtaget til næste runde i Europaligaen for Damer, der afvikles 13.-15. oktober i Irland. Mie Skov, Anne-Cathrine Bomann, Pernille Søndergaard og Pernille Agerholm skal sammen med coach Thorsten Hævdholm forsvare de danske farver ved samlingen i Dublin, hvor modstanderne i Standard Division foruden værtsnationen er Island, Kosovo og Norge…
 
Ved sidste runde i Europaligaen, der blev afviklet i Brøndby, var Danmark helt suveræne – se alle Resultater fra runden i Brøndby…
 
FOTO: ZHANG YINING, KINA (fra ittf.com)

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk