Kremlin-Bicêtre til tops

Mie Skov og Kremlin-Bicêtre vandt tirsdag aften ude over Saint Berthevin – resultatet blev 1-4, og pariserklubben er nu oppe på en delt førsteplads i den franske Pro A.

Kremlin-Bicêtre har ikke tabt i ligaen siden åbningskampen i september – siden da er det blevet til fire sejre og to uafgjorte kampe i den bedste franske damerække, hvor man altså nu kan holde jul på toppen, der består af ikke mindre end fire hold, der alle har 17 points for syv kampe.
US KREMLIN-BICETRE

Mie Skov vandt den ene af sine to kampe, da hun i holdkampens sidste single slog sidste års europamester, litauiske Ruta Pakauskiene – dermed fik Skov revanche for det nylige nederlag til litaueren, som besejrede hende for en lille måned siden ved Polish Open i Warszawa.

Det blev dermed en flot resultatmæssig afslutning på 2009 for Mie Skov – Pakauskiene er nr. 38 på verdensranglisten, hvor Skov selv er placeret som nr. 87.

– samtidig slutter danskeren med en fornuftig individuel score på 5-6 for de syv første ligakampe.

MIE SKOV (Foto: stigatabletennis.com)

Næste runde i Pro A spilles d. 5. januar, hvor Kremlin-Bicêtre hjemme møder Marmande Raquette, der er placeret som nr. 8 og trediesidst i den 10 hold store række.

På dbtu.dk kan man under Links se resultater, kampprogram og stilling, samt indviduel statistik – endvidere kan man besøge den p.t. eneste danskerklub i Frankrig, Kremlin-Bicêtre…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk