Kieler TTK Grün-Weiß er styadig med i oprykningskampen i Regionalliga Damen Nord – i weekenden blev det til en hjemmesejr på 8-5 i semitopopgøret mod VfL Oker.
Alle tre danskere var med på holdet mod Oker – Pernille Søndergaard, der i denne sæson har døjet meget med en skadet skulder, og som måtte udgå i forrige holdkamp, havde disse betragtninger:
“Pernille Agerholm spiller en afgørende rolle for resultatet – hun vinder alle sine tre singler samt doublen med Mie Jacobsen, og især mod første- og andendamen kører hendes spil rigtig godt.
Mie vinder efter lidt svingende spil to af sine kampe efter rigtig godt spil på de afgørende bolde, mens jeg selv vinder kampen til 8-5, efter alt for stor fejl procent i alle mine tre kampe.”
Med sejren fastholder KTTK andenpladsen, og er fortsat to points foran TTC Berlin Neukölln, der dog har spillet to kampe færre – danskerklubben har nu fem ugers spillepause inden næste kamp.
Danskertrioen i Kieler TTK Grün-Weiß består af Pernille Søndergaard, Mie Jacobsen og Pernille Agerholm – på dbtu.dk kan man under Links se resultater, kampprogram og stilling, samt indviduel statistik, samt besøge den p.t. eneste danskerdameklub i Tyskland, Kieler TTK Grün-Weiß…