DM for Senior 2009 er lige på trapperne – herunder kan ses div. statistiske oplysninger, og under DM for Senior kan man ses deltager- og seedningslister, besøge arrangørklubben Kerteminde BC.
Danske mesterskaber i Kerteminde i weekenden
De 67. danske mesterskaber i bordtennis spilles i den kommende weekend fra fredag den 6. marts til søndag den 8. marts. Hele den danske bordtenniselite møder op i Kertemindehallen på Fyn.
Herre single
Der er 46 tilmeldte i herre single.
Hele den danske elite er med. Den forsvarende mester Michael Maze, Roskilde, Martin Monrad, Vedbæk mester i 1997, 1998, 2000, 2002, 2003 og 2007) Finn Tugwell, Roskilde (01,04 og 05) og veteranen Allan Bentsen, Roskilde (91,92,93,94,95,96,99 og 06) samt de næstbedste Christian Larsen, Dragør, Kasper Sternberg, Vedbæk, Mikkel Hindersson, Albertslund, Jakob Asmussen, Århus og Morten Hyrup Rasmussen, OB. Glemmes må heller ikke veteranerne Kim Høgsberg, Dragør, Mogens Sonnichsen, Fjordager og Carsten Egeholt, Hillerød, der deltager for 30. år i træk, samt Lars Hauth, OB mester i 1986 og 90.
Michael Maze, Roskilde Bordtennis er topseedet og storfavorit. Går det efter seedingen spilles følgende semifinaler:
Michael Maze mod Allan Bentsen og Martin Monrad mod Finn Tugwell.
Dame single
I dame single er der 12 tilmeldte spillere. Der er tre tidligere danske mestre med i DM. Den regerende mester Mie Skov, Roskilde Bordtennis, (08,07, 06 og 04) Susanne Pedersen, Frem Sakskøbing der vandt første gang i 1972 og sidste gang i 1994 – i alt 12 gange (72,73, 77,78,79,80,83,84, 88,90,91,94), og Sabine Borre Larsen, Frem Sakskøbing der vandt i 1993
Mie Skov, Roskilde og Pernille Agerholm, Rønde er topseedede.
Herre double
17 par er med i herre double. Af de 34 spillere har 11 spillere været med til at vinde mesterskabet i double. Det er Allan Bentsen, Roskilde (Jan Harkamp i 89, 91,92, 93, med Martin Monrad, Vedbæk i 96,98,99, 00,03,06 og med Finn Tugwell i 01 og 02) og i 2008 med Kasper Sternberg, Vedbæk, Finn Tugwell, Roskilde (Lars Hauth i 94, 95 og 97, og Allan Bentsen i 01 og 02). Lars Hauth, OB der vandt i 94, 95 og 97 med Finn Tugwell.
Christian Larsen, Dragør vandt sammen med Christoffer Petersen, Brøndby mesterskabet i 2005 og Kim Høgsberg, Dragør og Flemming Sunn, Århus vandt i 1990.
Mogens Sonnichsen, Fjordager vandt sammen med Claus Junge i 1987, og Carsten Egeholt, Hillerød, der vandt sammen med Michael Daugård i 1985.
Allan Bentsen vandt sidste år med Kasper Sternberg.
Begge er topseedede i år men med nye makkere Kasper Sternberg spiller sammen med Mikkel Hindersson, Albertslund og Allan Bentsen spiller sammen med Finn Tugwell.
Dame double
I dame double er tilmeldt 5 par. Fem af spillerne har tidligere vundet det danske mesterskab i double.
Susanne Pedersen, Ballerup vandt sit første mesterskab i double sammen med Britta Christensen, Virum i 1970. Hun har vundet sammen med otte forskellige makkere: (Britta Christensen i 70 og 71, med Bende Jensen, Zero i 72, med Hanne Weimann, BTK 61 i 74 og 75, med Lone Jacobsen, Zero i 79, 85,86 og 88, med Annie Ramberg, Ballerup i 83, med Pia Toelhøj, Hørning i 91 og 96, med Pia Finnemann, Ballerup i 95 og Michelle S. Nielsen, Ballerup i 2000). Susanne Pedersen har herudover været europa- og verdensmester i damedouble for veteraner sammen med Annie Ramberg.
Rikke Jensen, Århus vandt i 2003 mesterskabet sammen med Anne-Cathrine Bomann, Hillerød første gang de spillede sammen.
Pernille Agerholm, Rønde vandt 2007 med Pernille Søndergaard, Sisu MBK og i 2006 med Janne Jensen, BTK 61. Sabine Borre Larsen, Frem Sakskøbing har vundet to gange. I 1993 med Pia Toelhøj, Hørning og i 1999 med Janne Jensen.
Sabine Borre Larsen og Susanne Pedersen, Frem Sakskøbing er topseedede sammen med to gange Pernille Agerholm og Søndergaard fra henholdsvis Rønde og Århus BTK
I mixeddouble deltager 9 par
Der er fire tidligere vindere blandt disse. Det er Mie Skov, Allan Bentsen, samt Susanne Pedersen, Frem Sakskøbing og Carsten Egeholt, Hillerød
De regerende mestre Mie Skov og Allan Bentsen, BTK 61 har vundet i 2003, 2004,2006,2007 og 2008. Allan har vundet 8 gange samen med 2 makkere (Charlotte Polk, OB i 89, 90, 92 og Mie Skov i 03,04,06, 07 og 08)
Susanne Pedersen, Frem Sakskøbing og Carsten Egeholt, Hillerød vandt i 2005. Susanne har vundet 9 mesterskaber sammen med 5 makkere (i 73 og 77 med Frank Jensen, Zero, 83,84,85 og 86 med Michael Daugaard, Brønshøj, Johnny Hansen, Frederiksværk 1991, Jan Harkamp 1993 og Carsten Egeholt i 2005).
De regerende mestre Mie Skov og Allan Bentsen er topseedede sammen med Pernille Agerholm, Rønde og Morten Hyrup Rasmussen.
Der spilles indledende kampe fredag aften. Lørdag spilles frem til semifinaler i alle rækker og der er finaler fra søndag kl 13.00.
Det er anden gang der spilles Danske mesterskaber i Kerteminde. Første gang var for 25 år siden, hvor Jan Harkamp vandt sit første danske mesterskab i herre single. Susanne Pedersen vandt dame single og Lars Hauth vandt i herre double. De to sidste er stadig med i Kerteminde i weekenden.
Mesterskaberne er ikke kun en kamp om medaljer. Sportschef Peter Sartz udtager efter DM de danske spillere, der skal med til VM i Yokohama, der starter den 28. april.