Kvik Næstved v København

Kvik Næstved – Københavns BTK

Kvik Næstved bød København velkommen lørdag d. 29. november.

Næstved havde valgt at stille med Sam Oddsheden og Huang Zhe Jun i første kryds og Mads Holm-Hansen og Cyprian i 2. Kryds. København stillede med de Anders Holm og Robert Eriksson i 1. Og Henrik Laxby og Sune Larsen i 2. Kryds

Sam-Anders:
En rigtig spændende og flot spillet kamp med gode dueller hele kampen igennem. Sam virker et lille skridt foran store dele af kampen, men Anders kæmper sig tilbage. Duellanterne må ud i 5. Afgørende sæt og Anders kæmper sig op på 10-9 efter føring til Sam. Sam vinder dog det sidste point og dermed kampen.

Cyprian skulle efter en svingende sæson vise sit værd i 2. Kryds, hvor han har spillet de seneste kampe. 1. Sæt tabes til Henrik Laxby, som virkelig har fundet formen. Men så vågner Cyppe og tager 10 point i træk i 2. Sæt. Derefter vindes de sidste 2 sæt forholdsvist stort.

2-0 KVIK

Huang- Robert
En klogt spillende Robert havde styr på kampen og holdt Huang for at komme ordentlig i gang. Samtidig virkede den lille kineser lidt nervøs på de afgørende bolde. Robert vinder 3-0

Mads-Sune: Mads var igen på holdet efter skade og ferie og måske skulle han have blevet i solens skær i stedet for ved bordet. Intet fungerede og Sune vinder kampen let 3-0.

2-2

Sam-Robert: Robert spiller forrygende og laver ingen fejl og kommer hurtigt på 0-2. Sam kæmper sig herefter tilbage, men et par uheldige bolde til sidst gør at Robert vinder 0-3

Huang spillede herefter mod Anders Holm og kom hurtigt på 1-0. Ander vinder 2. sæt, men Huang svarer igen og vinder stort i 3. Sæt. Men Anders vender det og udligning, 2-2. Huang kommer hurtigt foran og fører 7-4 i 5. sæt, men så vender kampen til Anders’ fordel og dermed 2-4.

Cyprian møder herefter Sune Larsen og efter et tæt 1. Sæt vinder Sune 11-13. Andet sæt er også lige, men Cyppe virker frustreret og Sune spiller fantastiske bolde.

Cyppe vil tage en timeout ved 6-8, han slår derefter battet ned i kanten og går til time-out. Så beder han dommeren og at skifte bat, da der er kommet en stor flænge i belægningen. Det afvises dog, Cyppe må spille videre med sit nuværende bat.

Da Cyppe kommer tilbage fra Timeout diskvalificeres han dog, for at have skadet sit bat med vilje:

”Jeg har funderet over det og besluttet at du ikke må spille med nogle af dine bat, da du gjorde skaden med vilje” var dommen fra dommeren.

Dermed slutter holdkampen på en kedelig og dramatisk måde. Sejr til København på 2-5 efter 2-0 til hjemmeholdet.

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 ED-hold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og de seneste sæsoner…

Forfatter: Kvik Næstved
Kontaktperson tlf.: 50 85 05 85
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk