På billedet er det de forsvarende mestre fra Sisu/MBK. Fra venstre den danske mester i damesingle Pernille Agerholm (der i denne sæson har erstattet Sisu/MBK’s kinesiske spiller), Malene Kaag og Rikke Nørskov. Foto: Fra facebook.
Finalen om det danske mesterskab for kvinder står mellem de forsvarende mestre fra Sisu/MBK og Køge Bugt. Den første kamp i finaleserien spilles i aften og Århus-klubben melder om foreløbig 70 spisende tilskuere inden kampen. 21 kilo kartofler og 17 kilo svinemørbrad skal gøre sit til at stemningen kommer i top hos hjemmepublikummet.
Menuen står på: Svinemørbrad med svampefyld. Af tilbehør kan vælges 1) kartoffelsalat med radiser, forårsløg og urter. 2) Røget kartofler med majs, sennepskorn og æblevinegrette. 3) Aspargessalat med mozzarella, ærteskud og kapers. Dessert: Koldskål med kammerjunker. Desuden loves der god damebordtennis på menuen.
På facebook kan man læse, at Sisu/MBK i aften forventer at livestreame kampen på klubbens hjemmeside. Læs mere her
DM-finaler (kvinder)
Tirsdag den 5. april, 1. kamp
19.00: Sisu/MBK – Køge Bugt, Nr. Boulevard 1, Århus.
Onsdag den 13. april, 2. kamp
19.00: Køge Bugt – Sisu/MBK, Hastrupskolen.
Fredag den 15. april, evt. 3. kamp
19.00: Køge Bugt – Sisu/MBK, Hastrupskolen.
Køge Bugts hold, der her ses med medaljer om halsen fra sidste år, er fra venstre Jette Vieg, Susanne Pedersen og den ubesejrede kineser Wu Xiaoning. Foto: Privat.