Landsholds t-shirts gør gavn

DBTU har i et par omgange doneret kasseret landsholdstøj fra Stiga til pigeskolen Moi Equator Second School i Nanyuki i Kenya, hvor pigerne er vilde med at spille bordtennis.
”Meget af fritiden går med at spille bordtennis. De spiller på spisebordene, som de også laver lektier på”, fortæller voksenfrivillige Mariann Svensson, der har besøgt Kenya mange gange og som tager til Kenya igen den 3. januar 2018.

”Pigerne er meget glade for bluserne og for at være ens klædt. Et par af dem har allerede været til turnering, hvor de har klaret sig godt”, fortæller Mariann, der i denne uge besøgte sekretariatet for at få udstyr med til pigeskolen Kenya.
Mariann har lovet at tage et par billeder af pigerne i aktion ved bordtennisbordet iklædt danske landsholds t-shirts, når hun i starten af det nye år drager mod Kenya igen.


Robert Yost – den ældre herre i baggrunden med briller og kasket – er pigernes træner. De to piger yderst til højre har deltaget i National Secondary School Games. Foto: Privat.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk