Landsholdstrupperne for U15 og U19 udtaget for efteråret 2024

Udtagelser på halvårsbasis – en mere struktureret måde at arbejde på

I januar blev det for første gang udtaget trupper til ungdomslandsholdene på halvårsbasis. Dette blev gjort på baggrund af evalueringer med både spillere, trænere og klubledere samt forældre, og efter interne drøftelser blandt Bordtennis Danmarks landstrænere. Der er blevet identificeret flere fordele ved den her struktur:

  • Udtagelse på halvårsbasis giver større mulighed for at arbejde kontinuerligt med spillerne, og følge op på aktiviteter løbende;
  • Det giver bedre planlægningsmuligheder for familier, spillere og klubber når de ved hvilket aktiviteter der skal tages hensyn til i det næste halve år;
  • Spillere som er udenfor trupperne skal præstere godt over tid for at vise at de burde komme i betragtning til næste runde af udtagelser;
  • Det rammer en god balance mellem kontinuitet og dynamik, hvor en enkelt lejr, et enkelt stævne eller lignende ikke bliver altafgørende for om man bliver udtaget eller ej
  • Der åbnes automatisk op for at afholde udviklingssamtaler ved udgangen af hver halvårscyklus, hvor både spilleren, landstræner og ansvarlig klubtræner kan kigge tilbage på og evaluere de sidste seks måneders udvikling.

Feedbacken på den her måde at arbejde har været god, hvor folk især har været glade for tydeligheden omkring udtagelserne og den ro det giver at kende samtlige aktiviteter i den kommende periode. For de ansvarlige trænere har det også givet arbejdsro og mulighed for at fokusere mere på den enkelte spiller over tid, hvilket er i linje med Bordtennis Danmarks Talent & Elitestrategi hvor individualitet og udvikling står højt op på dagsorden.

 

Trupperne for efteråret 2024

For de udtagne trupper betyder det, at spillerne i trupperne alle udtages til samtlige landsholdslejre der afholdes i Danmark i sæsonen. Ved lejr i udlandet kan der være en begrænsning på, hvor mange pladser der er til rådighed. I det tilfælde er det op til den ansvarlige landstræner at udtage et udvalg af spillere fra trupperne.

U15 drenge (født 2009 eller senere)

  • Nikolaj Wirk
  • Villads Rosenberg Bergholt
  • Gustav Højslet
  • Marcus Ahrenholt Jensen
  • Sebastian Nyland Vigh
  • Malik Hartvig Bruun Severinsen
  • Emil Hasselbalch
  • Jakob Tang
  • Victor Bartholomæussen
  • Zacharias Al-Moalem

 

U15 pige (født 2009 eller senere)

  • Sally Lou
  • Filippa Mickelborg
  • Stella Rosenmeier
  • Alberte Dalsgaard Egeris Frantsen
  • Sara Bentsen
  • Sofie Strandhave Jørgensen
  • Ida Vorm Lind
  • Andrea Mose Gregersen

 

U19/U21 herrer (født 2003-2008)

  • Oliver Skouboe Berntsen
  • Simon Vonebjerg
  • Dominykas Samuolis
  • Lasse Fly-Kristensen
  • Johan Engberg Havsteen
  • Erik Høier
  • Adam Leth Nottelman
  • Andreas Kongsdal

 

U19 damer (født 2005-2008)

  • Mille Lyngsø Stoffregen
  • Malene Dyrby Hansen
  • Emma Vendelbo Clement
  • Sofie Khanh-Linh Eckeroth
  • Emma My-Linh Eckeroth
  • Maja Helene Hansen
  • Fiona Overgaard
  • Marie Deckert

 

Deltagelse i internationale stævner, lejre og mesterskaber – særlig regel for U13 drenge i EYS

Overordnet set er det kun spillerne i landsholdstrupperne der har mulighed for at deltage ved ETTU- og WTT-stævner og -lejre (fx Europe Youth Series og WTT Youth Contender, ETTU Development Camps mv.), enten i privat/klubregi eller i Bordtennis Danmark regi. Øvrige spillere henvises til det stævne- og lejrtilbud både i og udenfor Danmark, hvor der er mulighed for at deltage som klub eller privat.

I Bordtennis Danmark-regi er der planlagt deltagelse ved EYS i Tjekkiet mellem d. 16. og 20. oktober for både pige og drenge. Der er ikke planlagt deltagelse i forbundsregi ved EYS i Serbien mellem d. 25. og 29. september, hvor der derimod er mulighed for spillere i trupperne at tilmelde sig. Tilmelding sker senest d. 10. august til ansvarlig landstræner gennem at udfylde følgende skabelon, og spillerne bliver tilmeldt efter først til mølle-princippet. Hver nation har fire pladser garanteret i hver singlerække, men historisk har man altid accepteret flere end fire deltagere fra et land. Endelig bekræftelse af hvor mange der kommer med kommer indenfor tre dage efter at tilmeldingsfristen til stævnet er udløbet.

NB: da der ikke er kommet et prospectus (invitation) til hverken EYS i Serbien eller Tjekkiet kender vi ikke tilmeldingsdato mv. endnu. I kan selve holde jer opdateret på ETTU’s hjemmeside.

Derudover er der blevet besluttet at uddele fire wild cards til spillere i U13-kategorien for drenge som ikke er en del af landsholdstruppen, men alligevel må tilmelde sig til EYS-stævner. Begrundelsen til dette lyder, at majoriteten af spillerne på U15-landsholdet er netop U15-spillere, hvilket risikerer at udelukke U13-spillere fra at samle værdifuld erfaring ude på den europæiske scene. Derfor har ansvarlig landstræner uddelt wild card til følgende fire spillere, som altså godt må deltage ved EYS-stævner:

Hans Lerche Kristiansen, Amager
Viktor Schnell Jensen, Team Egedal
Felix Buch Vural, Roskilde
Otto Svindt, SISU/MBK

 

Omfattende strategi for ungdomslandsholdene offentliggøres i juli

I foråret 2024 har Bordtennis Danmarks eliteafdeling arbejdet med at få lavet en omfattende ungdomslands-holdsstrategi, som går i dybden med alt der har med ungdomslandsholdene at gøre. Det vedrører bland andet træningsfilosofi, udtagelseskriterier, aktivitetsformer, kontakt til klub og forælder, forventninger på spilleren, årshjul for landsholdsvirksomheden mv.

 

Udtagelseskriterierne fra den her strategi har været rettesnoren for samtlige landstrænere i deres udtagelser, og kan læses nedenfor:

Sportsligt niveau i form af resultater over tid:

Her bliver der kigget på resultater i både en national og international kontekst, hvor præstationer i udlandet betragtes som særligt interessante fra et landsholdsperspektiv.

Indstilling til egen sportslige karriere og ambitioner om at lykkes som seniorspiller:

Da formålet med ungdomslandsholdet er at klæde unge spillere på til en karriere og tilværelse som professionelle seniorspillere, kigges der mere på ambitionerne om på sigt at blive en spiller på internationalt niveau, end et kortsigtet fokus om at kun konkurrere på nationalt niveau.

Variation og diversitet i spillestile, fx defensive spillestile, pen-hold eller andet materialebaseret spil:

Bordtennisverdenen forandrer sig, og spillere som udmærker sig qua spillestil og våben i deres eget spil, ser ofte den største udvikling på sigt. Derfor er variation i og diversitet af spillestile en vigtig parameter, som gør at spillere med anderledes spillestile kan prioriteres foran højere rangerede spillere med en mere gennemsnitlig spillestil.

Mental modenhed og selvstændighed:

Landsholdsarbejdet er et langsigtet arbejde for at blive konkurrencedygtige på seniorniveau. Dette kræver, at spillerne formår at tænke langsigtet og udviklingsorienteret, og at de har en stor, indre drivkraft for at opnå deres mål. Det forudsætter, at spillerne har en mental modenhed og evnerne til at arbejde målrettet over tid.

Fysisk kapacitet og status:

I moderne elitesport er fysikken altafgørende, og at kunne gennemføre både træningslejre og længere stævner/mesterskaber kræver en god fysik der kan holde til det, men samtidig også for at sikre, at man formår at holde sig skadefri.

Sociale evner i en elitekontekst:

Bordtennis er en individuel sport der dyrkes i gruppe, og hvor man behøver en dygtig træningspartner for at blive udfordret, lære og udvikles. Derudover spilles professionel bordtennis i hold, hvilket betyder at forståelse for det sociale – herunder grundlæggende ting som det at være en del af en træningsgruppe, at bidrage til at gøre sine træningskammerater bedre, at støtte og bakke op når holdkammeraterne spiller – er en meget vigtig evne. Ligeledes er det af yderste vægt at man forstår den effekt man selv har på en træningsgruppes mentalitet og attitude til bordtennis – at fx tale andre spillere ned, udtale sig negativt om sporten og på andre måder prøve at gøre sig selv større gennem at gøre andre mindre, kan aldrig accepteres. At tage socialt ansvar er en af ledestjernerne i Bordtennis Danmarks Talent & Elitestrategi, og sammenhold samt respekt er to af vores vigtigste værdier.

 

Det siger sig selv, at en spiller ikke kan opfylde alle kriterier perfekt. Det skal derfor understreges, at det altid er en samlet bedømmelse der ligger til grund for en udtagelse. Det er et arbejde, som landsholdstruppen arbejder meget seriøst med da vi ved, at mange ønsker en plads. Truppen bliver sammensat, som træneren og teamet som helhed finder bedst.

 

Spørgsmål om udtagelserne kan rettes til ansvarlig landstræner.