Efter en udesejr over spanske San Sebastian de Los Reyes TTC lever Levallois endnu i Champions League – kampen i Gruppe A endte 1-3, og havde Michael Maze som sejrherre i to af de tre vundne kampe.
Maze slog både indiske Sharath Kamal Achanta og spanske Alfredo Carneros uden sættab, og blev ovenikøbet matchvinder i Spanien.
I Gruppe C var rundens to kampe danskerløse – de svenske mestre fra Eslöv uden Kasper Sternberg tabte hjemme med 0-3 til de tyske vicemestre TTC Zugbrücke Grenzau E.V. mens Cestas ligeledes hjemme tabte 1-3 til spanske Club Cajagranada Tenis de Mesa uden Finn Tugwell var i kamp.
De to danskerklubber afgør i starten af 2008 den sidste kvartfinaleplads i gruppen mellem sig, når de 4. januar mødes i Bordeaux.
Udvalgte kampe i Champions League 2007/08 kan følges LIVE på ttlive.tv, der streamer adskillige kampe fra hver runde, samt har stillings- og resultatopdatering fra næsten alle kampe.