LIND VINDER ”INTET ER UMULIGT”-PRISEN

Her til aften blev det endelig offentliggjort i Sportsgalla, at Anders Lind har vundet ”Intet er umuligt”-prisen. Prisen gives af Toyota Danmark, Team Danmark og DIF til Anders Lind på grund af, at Anders kom ud for et trafikuheld i marts 2021, hvor han brækkede ryggen. Men han formåede allerede i september 2021 at spille en nøglerolle ved EM, hvor han sammen med resten af holdet vandt EM-bronze.

Bordtennis Danmark var med på sidelinje, da Anders fik at vide, at han havde vundet prisen. Se videoen nedenfor.

STORT TILLYKKE med prisen, Anders! Og KÆMPE respekt fra hele Bordtennis Danmark.