For ca. to måneder siden blev det meldt ud på ETTU (det europæiske bordtennisforbunds hjemmeside) at Linz bordtennisakademi i Østrig vil lancere noget som på den lange bane skal være et af Europas førende damecentre (se den oprindelige artikel på ETTU hjemmeside her: https://www.ettu.org/en/n/news/2021/april/european-women-center-linz-to-support-development-of-women-s-table-tennis/).

For at få lidt mere klarhed i detaljerne og ambitionerne havde BTDK’ dame landstræner Magnus Mallander for nylig et møde med Robert Renner, som er en af nøglepersonerne bag satsningen. Flere ting blev tydeligere efter mødet – fremfor alt er overliggeren sat meget højt fra Linz’ side.

Analysen som Linz har gjort er ophængt på et par ”key factors”:

  • Europa taber for mange piger efter 18 års alder.
  • Pravitøkonomi afgør hverm, der får mulighed for at blive udviklet, især når spillerne bliver lidt ældre.
  • Piger behøver særlig opbakning i alderen 16-22 år for at kunne nå et professionelt niveau og forsørge sig gennem sporten.
  • Mange lande savner både praktiske og menneskelige ressourcer (træningsgrupper, trænere mv.) for at hjælpe ambitiøse juniorspillere at tage næste skridt mod en seniorkarriere.

Den forhåbning, som Robert Renner og Linz giver udtryk for, er, at oprettelsen af et større damecenter i Linz er svaret på disse udfordringer, og Europa derigennem skal blive mere konkurrencedygtige ”internt” men også på den internationale scene. Dette skal opnås via et grundlag, der bygger på følgende struktur:

  • Open door-project med 30 spillere regelmæssigt til stede i træningsgruppen.
  • At projektet totalt omfatter omkring 50-60 spillere, da der altid er mange spillere ude på stævner, landsholdslejre, klubkampe osv.
  • Hovedsagelig målgruppe er damejuniorer og yngre damer i alderen 16-22 år. Spillere under 16 år kan ikke optages i gruppen, da vurderingen er, at de sjældent er klar at tage det skridt, som det er at flytte til udlandet og træne i den alder.
  • Et helhedsoplæg hvor spillerne bor tæt på hallen, og har adgang til to træningshaller, flere andre træningshaller og idrætsmedicinsk hjælp i bygningen.
  • En trænergruppe på maksimalt 5-6 coaches, som arbejder fuld tid på centeret og er ansatte for det (dvs. ikke som private trænere for enkelte spillere).
  • Nul omkostninger for spillerne – alt fra mad og overnatning til træning skal dækkes af midler fra det østrigske sportsministerium og midler fra ETTU.
  • Spillere nomineres udelukkende af forbundene, som i sin tur ”bakker op” om projektet. Forældre, spillere selve eller klubber kommer ikke ha mulighed at ansøge om at blive optaget i projektet.
  • Man håber at kunne tilbyde spillerne deltagelse i stævner i Østrig, og evt. lave et system, hvor spillerne får mulighed at spille i den østrigske bundesliga for damer, hvis de er en del af projektet.

Ifølge Robert Renner går Linz efter at starte projektet op i en slags ”testfase” i september 2021, og at køre med fuld gas fra januar 2022. Indtil videre har 41 europæiske lande meldt ud at de er interesserede og bakker op om idéen, uden at for den sags skyld have forpligtiget sig til at gøre noget mere.

BTDK’ landstræner Magnus Mallander siger i en kommentar: ”Dette er et projekt med enormt høje ambitioner, som jeg kommer til at følge nøje. I mit møde med Robert Renner gav jeg udtryk for BTDK’ interesse i at benytte mulighederne som dette indebær, men der er stadig en del spørgsmålstegn som hænger i luften. At det skal være helt gratis for alle spillere, og ikke drives med nogen slags økonomisk gevinst i tankerne, lyder næsten for godt til at være sandt – men på den anden side er det måske den slags indsprøjtning af eksterne midler og ressourcer som behøves for, at vi skal kunne løfte europæisk damebordtennis til næste niveau.”

Videre understreger Magnus, at dette på ingen måde betyder, at man fra dansk side kan læne sig tilbage: ”Det er dog vigtigt, at man ikke bare lægger ansvaret over på en anden part og håber, at det skal løse sig selv – på hjemmebane behøver vores piger og fremtidige landsholdsspillere solid opbakning også fra klub, hjemme trænere og forbund. Uden nogen som følger spilleren på rejsen er det meget svært, og man kan i min erfaring aldrig regne med, at det er en del af pakken, fordi man flytter til et nyt elitemiljø. Udvikling kræver altid en tydelig rød tråd og en kontinuitet – og lige meget hvor mange elitecentre som etableres ude i Europa, så kan vi ikke få skabt en rød ’udviklingstråd’ for vores piger, hvis vi ikke også får vores egne klubber, klubtrænere og øvrige nationale interessenter med på banen.”