Danmarks herrer er kommet i god pulje i den kommende Europaliga
Som regerende Europamestre var Maze og co. topseedet, da der i dag blev trukket lod til Europaligaen i de kommende to sæsoner, der ligeledes er udtagelse og seedningsgrundlag forud for EM i Beograd i 2007.
Danmarks gruppe hedder, Norge, Slovakiet, Belgien og Danmark. Alle hold mødes ude og hjemme.
Spilleplan:
Round 1 18.10.05 NOR-DEN
Round 2 01.11.05 DEN-BEL
Round 3 29.11.05 SVK-DEN
Round 4 26.09.06 DEN-NOR
Round 5 21.11.06 BEL-DEN
Round 6 09.01.07 DEN-SVK
Gruppeinddelinger:
Gruppe A: Danmark,Belgien, Slovakiet, Norge
Gruppe B: Østrig, Sverige, Kroatien, Grækenland
Gruppe C: Rumænien, Tyskland, Polen, Ungarn
Gruppe D: Tjekkiet, Rusland, Hviderusland, Spanien
Sportschef, Peter Sartz: ”Vi er i en helt ny situation forud for de næste to års Europaliga. For det første er vi regerende Europamestre, og derfor jaget vildt, blandt Europas øvrige nationer. Dernæst skal vi se hvordan holdet tager sig ud efter at Allan Bentsen stopper. Selvom Michael Maze har været førstemand i en del år nu, så har Allan været en solid menneskelig faktor på holdet. Når det er sagt, så er vi kommet i en god pulje, hvor det er op til os selv at få de nødvendige resultater, og det kan vi, hvis vi fortsat spiller godt. Vi møder Belgien som har Jean-Michel Saive, der er deres klare etter, og en rigtig god spiller, Norge og Slovakiet er begge nationer på vej frem, og de vil kæmpe vildt for at slå Danmark, så jeg ser det som en spændende pulje.”
Damerne spiller mod Irland, Kosovo, Norge og Island, 1.-2. oktober 2005 og 4.-5. november 2006. (Sted ikke fastlagt)