Lutter HED-favoritsejre

Weekendens tre kampe i Elitedivisionen for Herrer gav alle favoritsejre – BTK 61, Køge Bugt og OB tog alle tre points og konsoliderede deres positioner i rækken.

BTK 61 vandt ubesværet med 5-1 over Team Vendia, og både Allan Bentsen og Christian Larsen fortsætter deres huseren i 1. parkryds – Larsen afgav ikke sæt, mens Bentsen tabte tre. He Ke Yi stod for den sidste sejr til 61’erne.

Kim Høgsberg vandt nordjydernes enlige sejr – foruden sejren hentede Team Vendia kun de tre sætgevinster mod Bentsen hjem fra Roskilde.

BTK 61 (Foto: btk61.dk)

Mestrene fra Køge Bugt vandt en kneben udesejr mod vicemestrene fra Virum-Sorgenfri – resultatet blev 3-5 i en kamp, hvor gæsterne ikke var i stærkeste opstillling.

2x Fredrik – Lundkvist og Nilsson – vandt begge deres to singler for Køge Bugt, mens Claus Rasmussen vandt en enkelt – for Virum-Sorgenfri vandt Daniel Engblom, Henrik Vendelbo og Lars Hauth hver en kamp.

Det enlige søndagsopgør blev vundet af hjemmeholdet OB, der ubesværet besejrede Sisu/MBK med 5-1.

Der var fuldt hus til odenseanernes 1. parkryds – Morten Hyrup og Mikael Mathiasson afgav tilsammen kun et enkelt sæt.

I 2. parkryds vandt Poul Sørensen en enkelt for de fynske værter – det samme gjorde Tobias Lau for gæsterne, der fortsat er uden point i rækken…

ELITEDIVISIONEN FOR HERRER (info åbnes i samme browservindue)

27-10-07  14:00

BTK 61

Team Vendia

5-1

27-10-07  14:00

Virum-Sorgenfri

Køge Bugt

3-5

28-10-07  12:00

OB

Sisu/MBK

5-1

info

På dbtu.dk kan man under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne læse meget mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og sidste sæson…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk