Eslöv AI vandt mandag aften endnu en lynsejr, da topholdet for anden kamp i træk gjorde kort proces i den svenske eliteserie – på hjemmebane slog de Warta med 5-0 med kun to sættab undervejs.
Kasper Sternberg bidrog endnu en gang med en sejr – i sin ene spillede kamp slog han Robert Nilsson klart med 3-1, og har nu flotte 12-6 i scorei 2. parkryds i sin debutsæson i Sverige.
De forsvarende svenske mestre er nu hele otte points foran de nærmeste konkurrenter – der er masser af succes i den sydvestsvenske klub, der som bekendt også er klar til kvartfinalerne i Champions League, hvor de fredag slog en anden danskerklub, Cestas ud på trods af udebane i den altafgørende kamp.
Spårvägen – denne gang med Jakob Asmussen – spillede ude 4-4 med en anden danskerklub, Gröstorp/Österlen – uden danskere.
Asmussen vandt den afgørende kamp til uafgjort, da han slog Niclas Almström med 3-1.
Næste kamp i Sverige med dansk islæt er 17. januar, hvor Martin Monrad kan få sin debut for Falkenberg, når de i Helsingborg møder Rekord med Christoffer Petersen…
Alle kampe i den svenske elitserie kan følges på SBTF’s LIVE-ticker…
BTK Rekord (Christoffer Petersen)
Eslövs AI (Kasper Sternberg)
Gröstorp/Österlen (Mikkel Hindersson, Mads Flod-Sørensen, Jonathan Groth)
Spårvägens BTK (Jakob Asmussen)
Falkenbergs BTK (Martin Monrad)
—
På sbtf.se kan man man læse en udførlig optakt til den nye danskerrække, spillertrupper, m.v. – på dbtu.dk kan man under Links -> Klubber & Spillere følge de fire danskere i Sverige via deres respektive klubbers egne hjemmesider…