Mange medaljer til Danmark

Torsdag den 14. maj drog 14 danske spillere til Dresden i Tyskland for at spille KFUM EM.

De 10 jyder fra Team Nørreå, Søhøjlandet og BTK Midtjylland mødtes ved grænsen.

Sjællænderne fra Hvidovre havde valgt at tage toget, og alle mødtes derfor først i Dresden Turen derned var rigtig sjov og der var ikke de ting som blev diskuteret i bilerne, når vi holdt i kø på motorvejen, men omkring kl. 20 ankom vi til Dresden.

I tyskernes KFUM hus blev vi taget godt imod med T-shirts, kaffe, kager osv. og vi blev indlogeret på to skibe. Seniorerne skulle bo på det bedste skib og juniorerne på det næstbedste! Til aftensmad fik vi tyske pølser med brød til efterfulgt af et stort fyrværkeri.

Efter morgenmad på skibene, var vi på turguide rundt i Dresden, som er en rigtig spændende by.

KFUM EM 2009

Vi var i Dresden for at spille bordtennis, så efter frokosten startede turneringen i en hal, som ikke lige havde aircondition. Temperaturen var derfor godt over de 30 grader, men heldigvis blev der ikke fugtigt. Det måske fordi halvdelen af loftet var vinduer, hvor solens varme stråler bagte ned.

1 dag blev der spillet holdkampe og de danske hold klarede sig godt. Modstanderne fra Portugal, Sverige og Tyskland var væsentlig bedre end ved sidste EM, så der måtte virkelig kæmpes.

Blandt andet stillede Daniel Engblom fra Sverige op. Han spillede for et par år siden i den danske elitedivision. Samtidig spillede det 8 bedste seniorhold fra Portugal med.

Det blev til en meget overraskende dansk sejr over det bedste svenske hold i holdturneringens semifinale. Gorm Roesgaard lavede stævnets overraskelse ved at slå den senere singlevinder Daniel Engblom.

I finalen blev det dog til et nederlag mod det bedste portugiske hold. Dermed en sølvmedalje til Jesper Nedergaard og Gorm, som blev den eneste medalje som herrerne fik.

I dame rækken dominerede Pernille Søndergaard fuldstændig med singleguld, hold guld med Ahn Lykke Pedersen og Gitte Steffensen, mixeddouble guld med Jesper Nedergaard og damedouble guld med Ahn. Det var ikke så overraskende, at Pernille blev udnævnt til bedste damespiller.

PERNILLE SØNDERGAARD (Foto: Jens Luckenbach)

Junior spillerne fik også medaljer med hjem. Det blev til guld i Mixdouble til Rakul Mikkjalsdottir og Thomas Sørensen. Rakul fik også sølv i single, mens hun vandt bronze med Louise Andreassen i double. Sidste medalje gik til Dennis Madsen og Thomas i junior double.

Alle disse rækker blev spillet på kun 1½ dag. Det var derfor nogle trætte folk lørdag aften. Dog var seniorerne friske nok til lige at nyde nattelivet i Dresden inden den stod på 12 timers hjemtur søndag.

Det var en helt igennem fantastisk tur til Dresden. De tyske værter var utroligt flinke og lavede et super godt stævne.

Samtidig var sammenholdet mellem de danske spillere enormt godt og opbakningen var helt i top. Alle var helt med på at gøre deres bedste, men derudover var der også tid til hygge og gode snakke. Jeg har kun tilbage at sige, at det var en suveræn tur til Dresden!

KFUM EM 2009

Forfatter: Louise Andreassen
Kontaktperson tlf.: 22 32 14 47
Kontaktperson e-mail: tommy@jbtu.dk