Marc har det bedst

DBTU’s udsendte har mødt den 47-årige klaverstemmer Marc-Tell Klein, der i denne sæson har spillet både 1. division og 2. division for Københavns BTK.

Her kommer en lidt anderledes historie om en perfektionist til fingerspidserne, der er i verdensklasse på sit område arbejdsmæssigt og som forsøger at finde glæden i at jagte det perfekte bordtennismæssigt.

Marc har bl.a. stemt klaver for Michael Jackson, Paul McCartney, Ray Charles, Natalie Cole, Norah Jones og Elton John.

Lad mig bare indrømme med det samme, at vi kom vidt omkring på de fire timer, som Marc satte af til vores møde i Remisen. Det blev til ikke så få fantastiske anekdoter – ikke alle omhandlende bordtennis, men jeg har valgt at dele nogle af dem med jer i denne artikel. God fornøjelse!

Marc er ikke som de fleste – han kender ikke sit ratingtal, da han synes, at det vidner om en kortsigtet tankegang. For Marc er det resultatmæssigt ikke gået efter hensigten i denne sæson, hvilket dog ikke bekymrer ham.
”For mig er det ikke resultatet, der afgør, om jeg har haft en succesoplevelse”, siger Marc, og indrømmer, at han nok er af en lidt anden støbning end de fleste andre bordtennisspillere.
”Resultaterne kommer, hvis jeg bliver dygtigere, og jeg ville ikke have nogen glæde ved at prikke mig til en sejr”, siger han.

Siden 2007 har Marc haft Rasmus Jespersen som personlig træner et par gange om ugen, hvilket han er meget glad for. Marc ser en udfordring i at tilnærme sig den moderne teknik og spiller for hele tiden at blive bedre. Han glæder sig over hvert enkelt lille fremskridt i sit spil.

”Marc’s altid positive indgang til bordtennis og vilje til at lære er der mange, der godt kan lære noget af”, siger Rasmus Jespersen efter, at han denne torsdag netop har kørt et træningspas med Marc, der ser mærket ud af den hårde træning.

Kom til Danmark i 1975

Marc kom til Danmark fra Flensburg som 6-årig i 1975 sammen med sin familie. Hans mor havde under krigen været feriebarn i Danmark og ville emigrere til Danmark, hvilket familien så gjorde under oliekrisen.
”Det var en forudsætning, at hele familien skulle lære dansk og være selvforsørgende inden for tre måneder”, fortæller Marc, der ud over sine forældre også har tre søskende – en storesøster, en storebror og en lillesøster.
”En familie havde en gård med grisefarmen Fine Grise – de manglede en vaskemaskine, og den kunne vi fikse mod, at de lærte os at tale dansk”, husker Marc.

I 1978 fik 9-årige Marc interesse for bordtennis og startede i Vamdrup BTK, hvor Mogens Henriksen var træner. Marc spillede sig op fra Drenge C til Drenge A i den jyske holdturnering, og spillede i klubben indtil 1981, hvor han skiftede til KBTK73 i Kolding. Herefter mistede han interessen en smule og brugte mere tid på sin anden lidenskab – klaveret.
”Da jeg blev junior, trappede jeg ned og prioriterede musikken, som jeg altid har interesseret mig for”, forklarer Marc, der fik interesse for at spille klaver allerede fra tiden i børnehaven i Tyskland, hvor han havde set en italiensk dreng spille klaver.
Da familiens nabo i Tyskland skulle flytte og ikke magtede at tage et klaver med, som de havde i kælderen, lå det lige til højrebenet for Marc.
”Jeg blev meget interesseret i klaveret og begyndte at gå til spil og trænede ihærdigt hver dag”, fortæller Marc, der senere fik bedsteforældrenes Steinway-klaver med til Danmark.

Lærte nodesystemet før han kunne læse og skrive

Marc lærte nodesystemet, før han kunne læse og skrive. Han havde et mål om at komme på musikkonservatoriet i Esbjerg, men var for ung, da man skulle være 18 år. Derfor startede han på en form for forskole.
Marc’s klaverlærer fortalte ham, at han skulle have et bredt repertoire, hvis han skulle leve af musikken. Marc var dog mest inspireret af F. Chopin (1810-1849) og mistede lysten til at fortsætte sin videre optagelse på musikkonservatoriet.

10 år på Det Kgl. Teater

Interessen for at stemme klaverer fik Marc fra en klaverstemmer, der kom på besøg hos familien, der i 1984 flyttede til Silkeborg. Marc begyndte igen at spille bordtennis.
I 1986 tog Marc til København i et par måneder for at være hos ’Knudsen & søn’ klaverfabrik i Hillerød, der tog sig af nybygning og reparation af klaverer. Sideløbende var han i praktik hos Steinway-forhandleren, der manglede en klaverstemmer i København.
Marc søgte om at komme til Steinway (verdens førende klaverfabrikant) i Hamborg, hvor han var fra 1987-1990. Han aflagde sin eksamen i Tyskland, kom tilbage til Steinway forhandleren i København og var der fra 1990-1993, hvor han blev ansat på Det Kgl. Teater. Her stemte han de næste 10 år klaverer til prøvesalene, øvelokalerne og koncertsalen.

Uofficiel optræden på Det Kgl. Teater

I 2002 skulle Marc en formiddag stemme flyglet til en Lieder-aften på Det Kgl. Teater. Han var helt alene i salen, hvor han kørte det store koncertflygel op fra orkestergraven på Gammel Scene, og nød ensomheden, da alle var gået til frokost. Da klaveret var stemt, satte han sig ved klaveret og gav den så fuld gas i en Liszt/Verdi, Rigoletto konzert paraphrase. ”Jeg fyrede den simpelthen max af”, forklarer Marc, der efterfølgende blev noget overrasket, da han modtog stort bifald fra en gruppe japanske turister, der var på rundvisning på teatret. Da Franz Liszt selv besøgte København i juli 1841 optrådte han med hele tre koncerter for offentligheden på Det Kgl. Teater.

Marc-Tell Klein på arbejde med at stemme flygler i Tivoli.

Ramt af tinnitus

Tilbage i 1994 blev Marc ramt af tinnitus, hvilket begrænsede ham i sit job. Han var flyttet til Sjælland og spillede bordtennis i Glostrup IC, som han dog skiftede fra i midten af 1990’erne, da han ikke var tilfreds med træningen i klubben. Han skiftede til TPHU, da BTEX havde anbefalet ham at kontakte Per Holland, der efterfølgende var Marc’s træner fra 1994-2006. ”Han lagde meget vægt på kvalitet frem for mængde”, siger Marc, der i perioder trænede tre gange om dagen i TPHU, hvor han følte sig godt til tilpas i træningsmiljøet.
”Bordtennis hjalp på min tinnitus, da det afledte mine tanker fra tinnitus”, fortæller Marc, der også havde Martin Bremer Jensen som træner i sæson 2006-2007, som lærte ham at spille mod defensive spillere.

Klaverstemmer i verdensklasse

Marc blev kåret som årets klaverstemmer ved Steinway i Hamborg den 23. marts 1990. Det åbnede en masse døre.

I 1996 stemte Marc klaver for østrigeren Alfred Brendel, der betragtes som en af de helt store klassiske pianister og som ifølge Marc er kendt for at være meget kritisk. ”Han var meget tilfreds med mit arbejde”, fortæller Marc med et stort smil, der vidner om, at det for alvor var noget, der gjorde ham glad.

Den verdenskendte klaverstemmer Franz Mohr var gået på pension. I 2007 kom han forbi Danmark i forbindelse med at han rejste rundt i verden og fortalte om sit liv på Steinway i New York. Han vidste, hvem Marc var, og da han nåede til Danmark bad han Marc stemme nogle Steinway-flygler i København.
”Han mente, at jeg var blandt de fem bedste i verden”, siger Marc uden at blinke.

I 2012 blev der afholdt en Euro-piano fagprøve over et par dage i København, som Marc meldte sig til. Han fik 94 point ud af 100. Man skulle have 60 point for at bestå.
22 bestod prøven i Danmark, Marc var bedst ikke bare i Danmark men i hele Europa, hvilket han fik at vide af Günter Scheibe, der var underviser på klaverbyggerskolen i Ludwigsburg.
Med det resultat fik Marc skabt sig et navn, og blev en endnu mere efterspurgt herre i branchen.

Marc-Tell Klein på værkstedet.

Martini med Michael Jackson

Det var i 1996, at Marc mødte Michael Jackson, der var i København i forbindelse med en koncert. Han havde forlangt, at der i suiten på hotellet stod et hvidt Steinway-flygel. Marc blev tilkaldt for at stemme flyglet, der var blevet forsinket. Marc var imidlertid ikke færdig med at stemme flyglet, da hotelpersonalet gerne ville have ham til at forlade suiten. Men når en fagmand af Marc’s kaliber er i gang, så gør man tingene færdig. Marc gjorde hotelpersonalet klart, at han ville aflåse flyglet, hvis han ikke fik lov til at gøre sit arbejde færdigt. Selv om det var meget ubelejligt for personalet, fik Marc lov til at blive. På den måde var Marc ved at stemme flyglet i suiten, da Michael Jackson ankom.
”Han var flink, vi fik en Dry Martini sammen, og han var meget interesseret i at høre mere om mit arbejde”, fortæller Marc, der dog på grund af sine manglende engelsk-kundskaber ikke kunne holde samtalen i gang så længe.

Hyldet på scenen af Michel Camilo

Ved en jazzfestival på ridebanen i København i 2001 stemte Marc klaver for Michel Camilo (dominikansk virtuos pianist bosiddende i New York med speciale i latinjazz, red.).
”Han kaldte mig op på scenen to minutter før koncerten skulle starte, og bad mig stille min taske. Så rakte han min arm i vejret og sagde: ’This is my pianotuner – he made a good job’, hvorefter han bad mig komme ned i cateringen i pausen”, husker Marc, der efterfølgende blev inviteret til New York med alle udgifter betalt for at stemme klaver for Camilo. To måneder senere modtog Marc to flybilletter. Der var bestilt hotelværelse til ham i New York, som Marc besøgte sammen med en arbejdskollega, der var god til engelsk.
I bordtennisklubben fik Marc nævnt sin tur til New York. Simon Gade Hjorth, der i dag bor i Austin Texas og som er stor fan af Camilo, nægtede at tro på historien. ”Mine billeder var god dokumentation”, griner Marc.

Solgte ’næsten’ et klaver til Norah Jones

Da Norah Jones for nogle år siden gav koncert i Forum blev Marc tilkaldt.
”Hun var sød, og meget tilfreds med det arbejde, jeg lavede på hendes klaver”, fortæller Marc, der dog ikke var tilfreds med, at hun spillede på Yamaha. ”Det er jo en skandale. Hun var da også selv lidt utilfreds med det, så jeg lovede hende, at finde et Steinway-flygel til hende, hvis hun kom til Hamborg”, siger Marc.

Unforgettable Natalie Cole

Marc stemte flyglet til prøverne i Tivoli for Natalie Cole, der i øvrigt døde den sidste dag i 2015 (datter af Nat ‘King’ Cole). Han husker tilbage på mødet for nogle år siden, da han ville have cd’en ”Unforgettable” signeret og derfor havde taget den med i Tivoli. Arrangøren Jørgen Fløng, der stod for det praktiske, afviste Marc, der var på vej til Natalie Cole’s værelse bag scenen efter koncerten. Marc havde opgivet at nå til Natalie, og var på vej ud igen, da musikerne stoppede ham og sagde, at han da bare skulle prøve igen. Han vendte om og forsøgte igen.
”Da Jørgen Fløng så mig igen, var han gal”, husker Marc. Men pludselig kom Natalie Coles manager ud fra sit værelse sammen med Natalie Cole, der gik direkte hen til Marc og gav ham et kæmpe kram samt den signerede cd, hvor efter hun ville have Marc’s mail-adresse, så hun kunne kontakte ham igen, når hun atter kom Danmark, hvilket desværre aldrig blev aktuelt.
”Hun var ikke så meget for at flyve”, forklarer Marc, der i situationen hyggede sig meget over at se Jørgen Fløngs måbende attitude.

Marc-Tell Klein hjemme hos sig selv.

Bordtennis med Shu-bi-dua

Shu-bi-dua indspillede et par af de sidste plader hos Easy Sound på Trianglen. Marc stemte klaveret for Michael Bundesen. ”Han var lidt speciel”, husker Marc.
Flere af bandets medlemmer spillede ofte bordtennis på et gammelt Stiga-bord, der stod i studiet. Da Marc en dag nævnte, at det kunne de da ikke finde ud af, blev han kaldt til Stiga-bordet, hvor han efter eget udsagn fik vist et par af Shubberne, hvordan man spiller bordtennis og meget passende afsluttede seancen med ordene: ”Tilbage til studiet”.

Prioriterede bordtennis

Sidste år måtte Marc takke nej til at stemme klaveret for den svenske pianist og komponist Niklas Sivelöv, der skulle indspille en cd i Malmö.
”Det var med kort frist, og jeg havde aftalt med klubben at spille en holdkamp”, siger Marc, og supplerer med ordene: ”Penge er ikke alt”.

I 30 år har Marc stemt klaverer for en lang række af store navne der i blandt Paul McCartney (som han nær havde glemt at nævne), James Last, Richard Clayderman, Elton John, Anne Linnet, Anne Dorte Michelsen, Cæcilie Norby og Tony Bennett. Også verdensklasse pianister som bl.a. klassisk pianist Krystian Zimerman (Polen), Jevgenij Kissin (russisk klassisk pianist), Andreas Schiff, Alfred Brendel (østrigsk klassisk pianist), Semion Balschem, Marianna Shirinyan, Mogens Dalsgaard og Jens Elverkær. Desuden jazzpianister som Ray Charles, Chick Corea (pianist og komponist), Niels Lan Doky, Oscar Peterson (canadisk jazzpianist) og Butch Lacy.

Solgte klaver på Summercamp

På en Summercamp i Københavns BTK var Marc godt i gang med træningen i en t-shirt, hvor der stod Steinway på ryggen. En kvinde var kommet ind i hallen for at hente et gammelt bordtennisbord, som hun havde købt til en haveforening. Hun så Marc, henvendte sig til ham og fortalte at var organist i Opstandelseskirken i Albertslund, hvor de overvejede at købe et Steinway-flygel. Det endte naturligvis med, at Marc fik solgt et Steinway koncert-flygel til kirken, og den slags er ikke billige.
Hvad kan vi så lære af det? Det kan godt betale sig for en sponsor at få sit navn på en t-shirt.

Marc-Tell Klein ved klaveret som blev solgt til Opstandelseskirken i Albertslund.

Præstationen er vigtigst

Marc har en god uddannelse bag sig som klaverstemmer, og spiller selv klaver på meget højt niveau. Han har en æstetisk sans for sit håndværk og spiller værker af østrigsk-ungarsk komponist Franz Liszt (1811-1886) både original kompositioner og koncertparafraser og operafantasier.
Det gjorde han også, da han i sin tid fik lovning på at prøve Franz Liszt private flygel – et Bechstein-flygel fra 1869 i Weimar. Det er et historisk klenodie, som man skal godkendes for at få lov til at spille på.
Marc var derfor taget til Leipzig, hvor han skulle prøvespille for at blive godkendt til at spille på det gamle flygel, men seancen blev aflyst pga. uvejr. I stedet for blev Marc inviteret ud til nogle venner, der holdt fødselsdag. De havde også et klaver stående, som Marc blev overtalt til at spille på. Her spillede han ”Liszt/Berllini Norma-Phantasie og Liszt/Wagner Tristan und Isolde”, som han skulle have spillet i Leipzig. Publikum klappede og pludselig kom den kvinde, der skulle have godkendt Marc til at spille på det gamle klaver hen til ham og sagde, at hun ikke troede, at han spillede så godt. Han blev dermed godkendt.

Marc søger konstant efter udfordringer både i arbejdslivet og i kampen for at udvikle sig bordtennismæssigt.
”Jeg vil gerne udvikle mig og blive bedre. Det vigtigste for mig er, at jeg præsterer godt hver gang”, slutter Marc.

Mødet med Marc har fået mig til at tænke på, at selv om man hedder Marc-Tell KLEIN, kan man altså godt være en af de store!

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk