Fra i morgen onsdag d. 5. maj til d. 15. maj er Martin Monrad i Kina, hvor han spiller for den kinesiske 2. ligaklub Tianjin. Martin skal spille ti holdkampe på fem dage, hvilket ikke er hverdagskost i den svenske liga, hvor Martin lige er blevet svensk mester med Malmö. Martin er den eneste europæer i den kinesiske liga, og her kommer han til at spille mod nogle af morgendagens stjerner. Mange af de kommende stjerner spiller som 14-18-årige i den næstbedste række, sammen med den kolossale bredde, der findes i kinesisk bordtennis. Martin Monrad har fået kontakten gennem den ene del af trænerteamet i Malmö, kineseren Hu Wei Xin. Sidste år spillede Hao Shuai, Kina for Tianjin, og er i dag nummer 13 på den aktuelle verdensrangliste.
FOTO: MARTIN MONRAD