Maze eneste dansker

Michael Maze er ene om at forsvare de danske farver ved Pro tour turneringen i Touluse, der er startet torsdag.

Maze er seedet som nr 13 i turneringen der bortset fra koreanerne tæller hele verdenseliten.

Maze har ikke fået den nemmeste lodtrækning. I første runde møder han en kvalifikationesspiller, og dernæst sin gamle klubkammerat fra Borussia Düsseldorf Christian Süss.

Holder seedingen er modstanderen i ottendedelen den topseedede Ma Lin, Kina, som Maze tabte til i semifinalen ved VM i Kina i 2005.

Hele verdenseliten er med i Frankrig, idet der i de sidste grand prix turneringer kæmpes hårdt om pladserne på verdensranglisten, da de tyve bedste kvalificerer sig til OL efter verdensranglisten i januar. P.t. er Maze nummer 16.

Turneringen kan følges på www.ittf.com

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk