Maze færdig i Yokohama

Ma Long var for stor en mundfuld for Michael Maze, der efter en tæt kamp tabte 0-4 til verdenstreeren – kineseren er dermed klar til VM-semifinalerne i Yokohama.

Michael Maze var skuffet, men fattet efter nederlaget mod Ma Long:

“Jeg er meget skuffet over nederlaget – jeg fik en fremragende start, og troede på det. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik et af de to første sæt, så var kampen blevet en helt anden.

Jeg følte jeg havde chancen. Han virkede nervøs, men når man ikke kan gribe en af de tre chancer man får, så kan man ikke vinde.

Han får et par heldige bolde på de rigtige tidspunkter. Jeg synes jeg spillede ganske godt og jeg fik mere og mere min baghånd med i spillet.

Jeg ærgrer mig grusomt over ikke at have vundet et af de første sæt, så var kampen blevet en helt anden – jeg havde chancen, men fik ikke grebet den.

Jeg tabte til verdens bedste. Allerede inden vm startede tippede jeg Ma Long som vinder, og det holder”, sagde Maze til den internationale presse efter nederlaget.

DBTU’s Pressechef, Arne Madsen havde følgende kommentarer til kvartfinalen og til VM 2009 som helhed – set med Maze’ske briller:

“Maze var oppe mod overmagten – trods fantastisk spil var det ikke nok mod verdens bedste i øjeblikket, 20-årige Ma Long. Kineseren vandt sidste års Pro Tour, og har i år allerede vundet Danish Open i Frederikshavn og Kuwait Open.

Det var en fantastisk lige kamp, selv om sætcifrene blev 4-0. Maze fik en fantastisk start, og førte 5-1 i første sæt. Han fører til 9-7, men kineseren vinder sættet 12-10.

I andet sæt står det igen 10-10, hvor kineseren er heldig og får en netbold. I fjerde sæt fører Maze 9-5, men kan ikke holde føringen.

Tilbage står trods alt en fremragende indsats, og en kvartfinale som sidste europæer. Nu er verdensmesterskaberne blevet til et kinesisk mesterskab, så konklusionen på dette VM er, at der var kineserne, Michael Maze og så et par unge japanere”, slutter Arne Madsen.

MICHAEL MAZE & MA LONG (Foto: ittf.com)

Kamprapport
1. sæt
1-0 direkte på serv, 2-0 serv og loop, 2-1 serveretur i net 3-1 Ma Long flipper bold ud, 4-1 5-1 fremragende forhåndsloop fra Maze, fantastisk start, 5-2 5-3, 5-4 5-5 godt spil af kineseren der har fat i returer, 6-5 godt flip på kineserens serv 7-5 servefejl fra Ma Long , 7-6 8-6 direkte serv, 8-7 serveretur i net 9-7 fantastisk flip fra Maze, 9-8 9-9 gode returer af Ma Long, 9-10 fantastisk kinesisk angreb 10-10 fejlserv dømmes der, 10-11 10-12.

Maze fører hele sættet til 9-7, hvor Ma Long kommer fantastisk igen.

2. sæt
0-1 0-2, 1-2 godt loop fra Maze 2-2 Maze loop, 3-2 4-2 fantastisk spil af Maze, 4-3 5-3 netbold til Maze, 5-4 Ma Long straffer høj retur 5-5 på fantastisk kinesisk retur, 6-5 god serv og loop 6-6, 6-7 Ma Long straffer for blød Maze åbning 6-8, 6-9 7-9, 8-9 fremragende baghåndsåbning 8-10 Ma Long straffer høj serveretur, 9-10 god serv og efterfølgende loop, 10-10 fremragende baghånd fra Maze 10-11 på netbold efter god åbning fra Maze 11-11 Ma Long brænder loop på blød Maze åbning 11-12 Maze looper ud, 11-13. Maze får udlignet kinesisk føring men er ikke heldig i slutspillet.

3. sæt
1-0 1-1, 1-2 1-3, 1-4 2-4, 2-5 2-6 kineseren spiller fremragende, 2-7 3-7 godt Maze spil 4-7 gode loop fra Maze 4-8 4-9 5-9, 5-10 6-10, 7-10 7-11. Fantastisk bordtennis, men desværre virker kineseren helt usårlig.

4. sæt
1-1, 1-2, 2-2, 4-2, 4-4, 5-4 på fantastisk ballonforsvar ender med kantbold 6-4 på baghånd ned af linjen, 7-4 på ny god baghånd, 8-4 på tredje gode baghånd, 8-5, 9-5, verdensklasse af Maze, 9-6, 9-7, Maze misser to nemme, 9-8 baghåndsloop ud, dansk time out, 9-9 Maze retur bliver for lang, 9-10 Ma Long er bedst i korte spil, 9-11.

2/5 | MAZE KLAR TIL MEDALJEKAMP
Michael Maze er klar til kampen om VM-medaljer i Japan!

Maze er kvartfinaleklar ved VM 2009 – efter en sikker sejr på 4-1 mod græske Panagiotis Gionis, er han blandt de otte sidste i turneringen, og spiller herefter om medaljer i Yokohama.

I kvartfinalen venter verdensranglistens nr. 3, kinesiske Ma Long – en svær opgave for Maze, men det har jo tidligere været en succefyldt oplevelse at møde kinesere i slutkampene ved VM:

I 2005 slog Maze på sin vej mod medaljeskamlen både Wang Hao og Hao Shuai – og derudover også den kinesiskfødte bulgarer, Feng Zhe – måske er en overraskelse på vej igen i 2009?

MICHAEL MAZE (Foto: ittf.com)MA LONG (Foto: ittf.com)

Michael Maze havde efter 1/8-finalen mod Gionis følgende kommentarer:

“Jeg er godt tilfreds – det blev lidt mærkeligt spil, men jeg ville gerne låse Gionis, så jeg ikke skulle ud i for mange lange dueller. Det er længe siden , jeg har spillet mod en defensivspiller, og det kan være svært i en så stor hal, hvor bolden går lidt langsomt.

Han blev aldrig varm, og jeg tror han går rundt og spørger sig selv, hvad der egentlig skete – jeg synes mine server og servereturer fungerede godt, men jeg misser lidt for meget med forhånden.

Vi er alle sammen trætte nu, men jeg glæder mig til at spille mod verdens bedste i morgen. Jeg mener Ma Long er den bedste spiller i verden, og jeg glæder mig til at spille mod ham. Jeg har aldrig vundet, men jeg vil nyde det”, slutter en forventningsfuld Michael Maze fra Yokohama.

Landstræner og coach Hu Wei Xin har stor respekt for Maze’ kommende modstander:

“Ma Long er en meget stærk spiller. Michael skal op på tæerne og slå hurtigt til boldene for at have en chance”, siger Hu om sin landsmand, som han altså sidder overfor søndag formiddag.

 

Arne Madsen var igen ved bandeside, og havde følgende kommentarer efter sejren:

“Michael Maze gjorde det igen – han er eneste europæer tilbage ved VM!

Maze havde mødt grækeren to gange før: Ved Polish Open i november, hvor han vandt 4-1,  og sidste år ved Hold-VM, hvor han vandt 3-1 – i dag vandt han 4-1 i Yokohama Arena foran ikke mindre end 10.000 japanske tilskuere. 

I dagens kamp spillede Maze klogt: I 1. sæt førte han 8-4, men havde en enkelt sætbold imod sig. Andet sæt var Maze bedste – her kørte han grækeren rundt med flot varieret spil.

I tredie sæt mistede Maze lidt koncentration og opgav sættet , idet han ikke ville bruge for mange kræfter på at komme tilbage. I fjerde og femte sæt var der aldrig rigtig fare på færde.

Det var en taktisk meget klogt spillende Michael Maze – han søgte ikke ud i lange dueller, der kunne gøre grækeren varm, og Maze har i det hele taget spillet et fantastisk fokuseret VM.

Han har været klar i alle kampe og haft klar fokus – stor præstation igen at være sidste europæer ved et verdensmesterskab”, slutter DBTU’s pressechef fra Yokohama Arena.

Kamprapport
1. sæt
1-0 1-1, 1-2 2-2, 3-2 3-3, 4-3 5-3 , 6-3 7-3, 7-4 8-4, 8-5 8-6, 8-7 8-8 , 8-9 9-9, 10-9 god serv og loop langt i grækerens forhånd, 10-10 efter god serveretur fra grækeren, 10-11 11-11 point direkte på serv, 12-11 grækeren looper i net 13.-11 på god serv og efterfølgende loop.

Nervøst første sæt med meget låst spil fra begge sider.

2. sæt
0-1 1-1, 2-1 godt spil . Maze driver defensive græker rundt 3-1, 3-3, 3-4 4-4 efter lang duel, 5-4 6-4 servees, 6-5 7-5 , 7-6 8-6, 8-7 serveretur i net 9-7 græsk servefejl, 10-7 godt varieret loopspil giver tre sætbolde 11-7.

Godt dansk spil i dette sæt af Maze. Meget varieret spil uden at bruge for mange kræfter.

3. sæt
1-0 1-1, 1-2 1-3, 1-4 2-4, 3-4 3-5, 3-6 3-7, 3-9 Maze laver for mange fejl, har ikke samme tålmodighed som i de første to sæt , 4-9 , 4-11. Mister koncentrationen.

4. sæt
1-0 serves 2-0 god serv og loop, 3-0 godt spil af Maze 3-1 græsk netbold, 4-1 4-2 servefejl, 4-3 god græsk serv 5-3, 5-4 6-4 servees, 7-4 god loopduel af Maze 8-4, 8-5 loop ud 8-6 loop ud , to enkle missere fra Maze, 8-7 baghåndsloop ud over kanten 9-7 heldig netbold for Maze, 10-7 lang duel 10-8 Maze looper ud, 11-8 god serveretur gør det til 3-1 i sæt.

5. sæt
0-1 1-1, 2-1 servees 2-2 loop ud, 2-3 loop ud 3-3 lækkert blødt loop fra Maze, 3-4 3-5 netbold, 4-5 gode varieret loops, 5-5 Maze spiller defensiv med succes, 6-5 baghåndsloop 7-5 fremragende loops i for- og baghånd, græsk time out.

7-6 kort retur i net 7-7 to lette pointtab 8-7 fremragende forhåndsloop efter serv 9-7 Maze looper grækeren i maven, 10-7 græsk retur går ud, 10-8 Maze looper ud, 11-8 græker misser kort retur.

Maze rækker armene i vejret – han er i kvartfinalen!

1/5 | Tilfreds Maze 1/8-finaleklar
Michael Maze er efter 4-1 over Andrej Gacina, Kroatien klar til 1/8-finalerne ved VM 2009 – Maze var bagud 0-1, men vandt herefter de fire næste sæt og dermed kampen.

Maze’ næste modstander bliver verdensranglistens nr. 50, defensivspilleren Panagiotis Gionis – den useedede græker slog i 1/16-finalen indiske Sharath Kamal Achanta med 4-2, og var i 2. runde banemand for den 8. seedede Chuang Chih-Yuan, Taiwan, som han besejrede 4-3.

MICHAEL MAZE (Foto: ittf.com)PANAGIOTIS GIONIS (Foto: ittf.com)

Fra pressechef Arne Madsen har vi modtaget følgende rapport fra Japan:

“Efter en lidt nervøs start fra Maze, hvor han tabte første sæt, blev han bedre og bedre.

Specielt i fjerde sæt spillede han som når han er bedst. Her fik han sin baghånd med i spillet, og det betød kroaten kom i defensiven, men havde held med at tage fart ud af spillet i sine blokeringer.

Nu har Maze holdt sin seeding, men er ikke tilfreds hermed – i morgen skal han møde nr. 50 på verdensranglisten om en plads i VM-kvartfinalen!

I morgen gælder det så ottendelsfinalen mod overraskelsen fra Grækenland, Giionis Panagiotis – de har mødtes to gange før, hvor Maze har vundet.

Det seneste opgør var ved Polish Open, hvor Maze nåede finalene, men nu er det 1/8-finalen ved et VM, og så er intet givet”, slutter Arne Madsen, der har leveret nedenstående kamprapport:

Kamprapport
1. sæt
1-1, 1-3, 3-3, 3-5, 4-6, 6-6 kantbold til Maze og fejlserv fra kroaten, 7-6 7-7, 8-7 9-7, 9-8 9-9, 9-10 10-10 Maze redder på god serveretur. 10-11 10-12.

Meget låst spil i første sæt. Kroaten holder Maze i defensiven med skarpe blokeringer. Maze førte 9-7 og havde egen serv, men fantastiske servereturer fra kroaten gav udligning.

2. sæt
0-2, 0-3 1-3, 2-4, 4-4 to gode server fra Maze, 5-4 5-5, 6-6, 6-7 7-7, 8-7 efter fantastisk duel 9-7, god serv og efterfølgende angreb, 10-7 10-8, 11-8.

Maze kommer godt igen efter usikker start. Han får presset kroaten mere, og Maze server bedre.

3. sæt
0-2, 0-3 1-3, 1-4 2-4, 3-4 3-5, 4-5 5-5, 6-5 7-5 kroaten slår to loops ud, 8-5 servees 9-5, 9-6 9-7, dansk time out, 9-8 9-9 servefejl fra Maze, 10-9 på god baghåndsåbning 11-9.

Det er nervøst. Begge laver mange fejl. Maze er bagud i starten men kommer på 9-5. Ved 9-7 i egen serv får han intet udbytte og slutter sidste serv med fejl. Ved 10-9 er Maze i defensiven, men skifter til underskruet slag og kroaten slår ud til 11-9.

4. sæt
2-0 4-0 5-0 fremragende spil fra Maze, 6-0 Maze får baghånden mere med i spillet, 6-1 6-2, 7-2 8-2, 9-2 10-2 10-3 11-3.

Nu ser vi gamle Maze igen. Han har fået baghånden med i spillet og får dermed presset kroaten i defensiven. Fremragende spil.

5. sæt
1-0 serves 1-1, 1-2 2-2, 3-2 4-2 baghånd og forhåndsloop, 5-3, 6-3 baghåndsloop fra distancen, kroatisk time out, 6-4, 8-4 på to gode servereturer, 8-6 Maze misser to i egen serv, 9-6 10-6 10-8 Maze misser igen to i egen serv og kroaten udligner til 10-10, 11-10 12-10.

Uha uha. Maze vinder på femte sætbold, da Gacina slår loop ud over bordkanten.

Michael Maze havde følgende kommenterer efter sejren over Gacina:

“Man er glad når man vinder og har spillet godt, men man er endnu gladere når man vinder efter ikke at have spillet så godt. I dag er jeg meget glad.

Han spillede godt, og jeg havde det svært i starten. Jeg brænder for mange i de første sæt, hvor han får sat boldene godt. Han er en god spiller med gode server og god forhånd.

Heldigvis vinder jeg vigtige tredje sæt og jeg er glad for at vinde femte sæt efter at have brændt fire matchbolde. Ellers var det blevet svært”, sagde Maze, der nu ser frem til morgendagens 1/8-finale – det samme gør sportschef Peter Sartz:

“Det bliver en svær kamp for Maze. Det er jo en helt anden spillestil i morgen mod en defensiv, som har spillet fantastisk godt ved VM”, siger sportschefen fra Yokohama Arena.

1/8-finalen spilles lørdag kl. 9:15 CET, og forhåbentlig kan man følge Maze v Gionis LIVE på Eurosport, der transmitterer fra VM lørdag formiddag fra kl. 9:00…?

– se alle danske resultater og kommende kampe i hovedturneringen nederst…

30/4 – 13:30 | Maze let til 3. runde ved VM
Michael Maze er i tredie runde ved VM 2009 i Yokohama!

Efter en smule vaklen i indledningen, hvor første sæt blev vundet 13-11 og andet tabt 7-11, var der ingen slinger i valsen hos Maze, der besejrede taiwanesiske Chiang Hung-Chieh med 4-1.

Efter sejren over Chiang, der er nr. 107 på verdensranglisten, er Maze blandt de 32 sidste spillere i Herre Single – 3. runde spilles fredag kl. 12:00 CET.

Her bliver modstanderen nr. 89 i Verden, kroatiske Andrej Gacina, der med sætcifrene 4-2 overraskende slog den 19. seedede japaner, Kan Yo ud i 2. runde.

MICHAEL MAZE (Foto: ittf.com)ANDREJ GACINA (Foto: ittf.com)

Fra Yokohama Arena har vi modtaget følgende kommentarer fra Arne Madsen:

“Det var Michael Maze når han er bedst – han virkede fantastisk koncentreret og determineret.

Han har udviklet sit spil. Han har under træner Hu Wei Xin trænet meget i at slå hurtige til boldene og gøre bevægelserne mindre, og det virkede godt i dag.

Maze’ undermand i 2. runde er sidste års vinder af U21 Pro Tour, 19-årige Chiang Hung Chieh, Chinese Taipei, der betegnes som et af de største talenter i international bordtennis”, beretter Arne Madsen fra Japan.

Kamprapport
I første sæt var Maze foran til 5-5 men kom så bagud 5-8, fik reduceret til 7-7, 8-9 men fik sætbold ved 10-9. Sættet blev spillet hjem på den tredje sætbold til 13-11

Maze fik en god start på andet sæt og førte 6-2, men tabte så et par lette bolde og lavede en servefejl og lige pludselig var han bagud 6-8 . Det blev 7-9 inden Maze tabte sættet 7-11.

En determineret og koncentreret Maze satte sig fra starten på tredje sæt. 3-0 blev til 4-1, 7-1, 8-2, 9-3, 10-4 og 11-5.

Fornemt 4. sæt af Maze, der fra at være bagud 1-3 spiller verdensbordtennis og kommer foran 7-3, 8-4, 9-5 og 11-5

I femte sæt fører Maze 5-2, men taiwaneseren spiller godt og får udlignet til 6-6, men Maze trækker så fra igen og kommer på 9-6. Det bliver 9-7 men så lukker Maze kampen med 11-7, og en glad og lettet Maze kunne løfte armene i vejret efter en stor flot koncentreret indsats.

Efter avancementet til 3. runde satte Maze følgende ord på dagens begivenheder:

“Jeg er meget glad for sejren i dag. Han er et stort talent og satte mange bolde meget vinklet, men jeg synes det er gået godt i dag.

I morges spillede jeg fejlfrit, og her til aften var det sværere. Jeg var heldig at vinde første sæt , men smed så andet sæt. Mine server gik fint og jeg har trænet meget i at slå hurtigere til bolden, og det lykkedes fint i dag.

De første kampe i en turnering er altid svære, men jeg kan kun være tilfreds med indsatsen – alle kampe ved et VM er svære, men nu er jeg mellem de 32 efter en god dag”, slutter Michael Maze.

Mie Skov er til gengæld færdig ved VM 2009 – ikke overraskende var den kvartfinaleseedede defensivspiller, Kim Kyung Ah, Sydkorea en for stor mundfuld for Skov, der tabte 0-4 uden at være tæt på sætgevinst mod verdensranglistens nr. 8.

– se alle danske resultater og kommende kampe i hovedturneringen nederst…

30/4 – 10:15 | Dobbelt dansk doublenedtur
Begge tilbageværende danske doublepar måtte lade livet torsdag formiddag – i Dame Double tabte Pernille Agerholm/Mie Skov uden kamp til spanierne Dvorak/Ramirez, mens Mikkel Hindersson/Kasper Sternberg tabte 1-4 til tyskerne Ovtcharov/Steger i Herre Double.

Hindersson/Sternberg gjorde god modstand mod de tyske favoritter, men det blev altså kun til et enkelt vundet sæt (3. sæt, 11-9) – med nederlaget er begge danskere færdige i Yokohama.

Det samme er Pernille Agerholm, der efter tre hovedrundedeltagelser kan se tilbage på et ganske tilfredsstillende VM – Mie Skov spiller senere torsdag sin anden kamp i Dame Single.

– se alle danske resultater og kommende kampe i hovedturneringen nederst…

30/4 – 9:00 | Let for Skov & Maze i Japan
Både Mie Skov og Michael Maze fik en perfekt start på deres deltagelse ved VM 2009 – begge spillere kom problemfrit til 2. runde efter sejre uden sættab i deres indledende kamp.

Mie Skov skulle have mødt en iraner, men det blev i stedet til en venezuelaner – det betød dog ikke det store for Skov, der ganske let besejrede Ruaida Ezzeddine, der er placeret som nr. 478 på verdensranglisten, og kun afgav i alt 18 bolde undervejs.

I næste runde venter en markant sværere modstander, når Kim Kyung Ah, Sydkorea står på den anden side af bordet i Yokohama Arena:

Sydkoreaneren er som nr. 8 på verdensranglisten kvartfinaleseedet i Japan, så der skal findes noget ekstra frem fra posen, når Skov, der selv er nr. 91 i Verden, møder en af klodens bedste kvindelige defensivspillere.

Ligeledes i Dame Single måtte 17-årige Pernille Agerholm forlade turneringen efter 0-4 mod Jiang Huajun, Hong Kong – efter tre klare sætnederlag bed Agerholm fra sig i fjerde sæt, men måtte til sidst også bøje sig i dette, der blev tabt 10-12.

I Herre Single var Michael Maze eneste mand tilbage, og Maze er efter 4-0 mod sydkoreanske Lee Jin Kwon stadig med i turneringen:

I den på itTV.com LIVE-transmitterede kamp var Maze aldeles upresset, og ligesom Skov afgav han kun sølle 18 bolde til sin modstander, der er nr. 110 i Verden.

– Maze v Lee er p.t. stadig til rådighed på itTV.com

I næste runde venter en spiller med en nogenlunde ligedan verdensranglisteplacering – taiwanesiske Chiang Hung-Chieh er placeret tre pladser højere end Lee, som nr. 107.

– se alle danske resultater og kommende kampe i hovedturneringen nederst…

29/4 | The Main Event
Uden at ville lyde respektløs overfor de mange kvalifikationsspillere fra hele verden, der d to sidste dage har gjort deres ypperste for at komme med i de respektive hovedturneringer ved VM 2009, har det blot været opvarmning til det, der indledes onsdag nat.

Kl. 3:00 CET indledes Herre Single, og herefter følger Dame Single og de to “rene” doublerækker – den blandede double tyvstartede tirsdag eftermiddag, men bortset fra den ene spillede runde i denne række, er alle de bedste spillere og par tilbage i alle de fem rækker ved VM.

Det er altså i nat at Michael Maze og Mie Skov træder ind på scenen i Yokohama Arena – de to danskere, der qua deres verdensranglisteplacering først nu indtræder i turneringen.

Ligeledes skal Pernille Agerholm, Kasper Sternberg og Mikkel Hindersson i kamp, og forhåbentlig fortsætter deres succesfulde mesterskabsfærd.

17-årige Agerholm kan efter mesterskaberne skrive deltagelse i alle tre hovedturneringer på CV’et – et flot VM af juniorspilleren, der som foreløbig krone på VM-værket har slået en spiller, der er placeret hele 200 pladser højere end hende selv på verdensranglisten!

– følg med hos IITF, der sender LIVE på itTV.com og opdaterer stillinger på LIVE-ticker.

DANSKE KAMPE/RESULTATER | HOVEDTURNERINGEN | 30. APRIL – 1. MAJ
DAME SINGLE
Mie Skov – Ruaida Ezzeddine, Venezuela: 4-0 (11-5, 11-1, 11-4, 11-8)
Mie Skov – Kim Kyung Ah, Sydkorea: 0-4 (7-11, 3-11, 7-11, 5-11)

Jiang Huajun, Hong Kong – Pernille Agerholm: 4-0 (11-4, 11-6, 11-4, 12-10)

HERRE SINGLE
Lee Jin Kwon, Sydkorea – Michael Maze: 0-4 (4-11, 3-11, 7-11, 4-11)
Chiang Hung-Chieh, Taiwan – Michael Maze: 1-4 (11-13, 11-7, 5-11, 5-11, 7-11) 
Andrej Gacina, Kroatien – Michael Maze: 1-4 (11-9, 8-11, 9-11, 3-11, 10-12)
Panagiotis Gionis, Grækenland – Michael Maze: 1-4 (11-13, 7-11, 11-4, 8-11, 8-11)
Michael Maze – Ma Long, Kina: 0-4 (10-12, 11-13, 7-11, 9-11)

DAME DOUBLE
Dvorak/Ramirez, Spanien – Agerholm/Skov (w.o.)

HERRE DOUBLE
Hindersson/Sternberg – Ovtcharov/Steger, Tyskland: 1-4 (7-11, 7-11, 11-9, 9-11, 8-11)

MIXED DOUBLE (29/4)
Kongsgaard/Agerholm – Chiang/Cheng, Taiwan: 2-4 (4-11, 12-10, 5-11, 11-13, 11-7, 8-11)

Under VM 2009 kan man læse meget mere om VM i Yokohama – læs bl.a alle VM-nyheder og presseklip før, under og efter verdensmesterskaberne i Japan…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk