Maze færdig ved World Cup

Michael Maze er færdig ved World Cup 2009 – efter endnu en lang gyserkamp, der varede over en time, tabte Maze med 3-4 til kinesiske Chen Qi, der dermed er klar til semifinalerne.

Maze havde i 7. og afgørende sæt en matchbold ved stillingen 10-9, men Chen tog herefter sættets og kampens tre sidste bolde – Maze havde eller ført med hele 5-0 i sættet.

Ligesom i den formiddagens puljekamp mod Chuang Chih-Yuan var der kamp om sættene – seks af de syv sæt blev afgjort efter ombolde, mens Maze vandt det eneste ikke-omboldssæt med 11-1!

Lige ved og næsten for Maze, der med kvartfinalepladsen får 6000 dollars med hjem fra Moskva.

– nederst kan ses alle danske resultater fra World Cup 2009, samt links til relevante WC-sites…

Michael Maze – Chen Qi i tekst
Maze var bagud det meste af første sæt som blev tabt 9-11

I andet sæt førte Maze 19-8 og 10-9 men tabte 10-12

I tredje sæt spillede Maze kineseren helt ud af bordet og vandt 11-1

I fjerde sæt vandt Maze 12-10 efter at have ført 8-6 og 10-8

Maze startede fremragende i det femte sæt og var foran 5-1 og 7-4, men kineseren overtog herefter helt styringen og kom foran 10-7

Maze fik udlignet til 10-10, inden det blev 12-10 til Chen Qi. I sjette sæt var det Michaels tur til at vinde 12-10 efter at have ført 9-7 og 10-9

Maze fik en fantastisk start i syvende sæt: Han kom foran 5-0 efter fremragende spil

Chen Qi fik dog reduceret til 5-4. Det blev 6-4 , Her fik kineseren så fundet nogle nye server frem som Maze havde store problemer med

Det blev 6-6, men Maze kom foran 8-6 . Det blev 8-8, 9-8, 9-9 og Maze fik matchbold ved 10-9 , men Chen Qi fik returneret et Maze loop langt ud i forhånden. Chen Qi vandt på ny direkte på en serv og han vandt kampen på sin første matchbold

17/10 – 11:45 | Maze videre efter gysersejr
Michael Maze er klar til kvartfinalerne ved World Cup 2009!

Efter en gysersejr over Chuang Chih-Yuan fra Taipei, der blev besejret med 4-2 efter næsten fem kvarters spil, er Maze nu blandt de otte sidste i Moskva.

Fire af de seks sæt blev afgjort efter ombolde – de to sidste sæt blev vundet med 15-13 og 16-14.

Det er anden gang, at Maze når så langt – i 2005 nåede han ligeledes World Cup-kvartfinalerne.

Kvartfinalerne spilles senere lørdag fra kl. 17:00 – lodtrækningen følger senere i dag, når alle fire indledende puljer er færdigspillede.

Det er endnu usikkert om Maze skal møde en puljeetter eller -toer, hvilket afhænger af resultatet i den sidste puljekamp mellem Ovtcharov og Mizutani, der spiller senere lørdag.

MICHAEL MAZE

16/10 | Blandet WC-indledning
Michael Maze har spillet sine to første puljekampe ved World Cup, der afvikles i Moskva – og det er blevet til sejr og nederlag i de to første kampe.

WC 2009 blev indledt med det andet nederlag på under en uge til tyske Dimitrij Ovtcharov, der også besejrede Maze i søndagens CL-opgør mellem Charleroi og Roskilde.

I åbningskampen i den russiske hovedstad førte Maze både 1-0 og 2-1 mod tyskeren, der herefter tog de tre sidste sæt, og vandt kampen med 4-2.

DIMITRIJ OVTCHAROV (Foto: Jens Luckenbach)

I sin anden kamp havde Maze relativt let spil mod japanske Jun Mizutani, der efter en tæt indledning på kampen, hvor de to første sæt bvlev delt efter ombolde, blev besejret med 4-1.

Lørdag formiddag spiller Maze sin sidste puljekamp, hvor modstanderen er Chuang Chih-Yuan fra Taipei, der har tabt sine to første kampe med 3-4 til netop Ovtcharov og Mizutani.

Maze v Chuang serves i gang kl. 10:30, og kan følges hos ITTF – nederst kan ses alle danske resultater fra World Cup 2009, samt links til relevante WC-sites…

JUN MIZUTANI (foto: ittf.com)DIMITRIJ OVTCHAROV (foto: ittf.com)CHUANG CHIH-YUAN (foto: ittf.com)

MEN’S WORLD CUP 2009
KVARTFINALE
Chen Qi, Kina – Michael Maze: 4-3 (11-9, 12-10, 1-11, 11-13, 12-10, 10-12, 12-10)

INDLEDENDE PULJE
Michael Maze – Dimitrij Ovtcharov, Tyskland: 2-4 (11-9, 3-11, 11-8, 9-11, 7-11, 9-11)
Michael Maze – Jun Mizutani, Japan: 4-1 (13-11, 10-12, 11-8, 11-8, 11-7)
Michael Maze – Chuang Chih-Yuan, Taipei: 4-2 (11-8, 10-12, 13-11, 8-11, 15-13, 16-14)

World Cup kan følges LIVE på itTv og Eurosport – læs mere om World Cup hos ITTF

Forfatter: Madsen & Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk