Michael Maze klar til
1/8 finalen i Russian Open
Michael Maze fortsætter den gode indsats i det russiske. Han er klar til 1/8 finalen i Skt Petersborg efter to sejre i dag.
I anden runde i eftermiddag slog han Josef Simoncik, fra Tjekkiet, som Maze sidst havde mødt i finalen om det polske juniormesterskab for 7 år siden. Tjekken slog overraskende i første runde Maze besejrer ved OL i Athen Leung Chu Yan, Hong Kong med 4-1.
Maze vandt 4-3 efter at have været bagud 0-2 og 2-3 og efter rygbehandling af massør Kim Larsen efter femte sæt. Maze kunne i de to første sæt kun spille til otte. I første sæt førte han 8-5 og i andet sæt 8-1 men tabte begge 8-11. Han fik dog udlignet til 2-2 ved at vinde de to næste sæt med 11-4 og 15-13. Men fik lidt problemer med ryggen og tabte femte sæt 11-7. Maze tog sjette sæt med mindste margin 11—9 , men så var tjekken færdig og Maze vandt afgørende sæt 11-2 .
Cifrene 8-11 8-11 11-4 15-13 7-11 11-9 11-2
– Det var en hård match , sagde Peter Sartz efter kampen. Tjekken var svær at spille mod og efter Michael havde tabt de to første sæt var det op af bakke , og samtidig med lidt rygproblemer , var det god fight og moral. Nu håber vi massage og en god nats søvn gør Michael klar til i morgen, siger Peter Sartz fra Skt Petersborg.
Michael Maze vandt i 1.runde en klar sejr over nr 98 i verden Daniel Gorak, Polen 11-6 11-6 11-8 11-7.
I 1/8 finalen i morgen møder Maze sin klubkammerat i Levallois Damien Eloi, der overraskende vandt over defensive Chen Weixing, Østrig.
Kampen spilles 13.15 dansk tid.
Kanonsejr til Tugwell
Finn Tugwell vandt en kanonsejr i første runde
Finn, der er nr 76 i verden slog europamesteren fra 1992 og sølvvinder fra EM Århus 2005 Jean-Michel Saive, Belgien 4-0.
Med cifrene 11-8 14-12 11-5 13-11 vandt Tugwell overraskende over nr 26 i verden.
-Finn spillede fantastisk godt. Han har aldrig været bedre. Han spillede fantastisk klogt på slutboldene, siger Peter Sartz fra Rusland.
I anden runde måtte Tugwell dog se sig slået af nr. 40 i verden den fremadstormende Jun Mizutani, Japan , der vandt 4-2. Finn Tugwell tabte 8-11 13-15 9-11 11-2 12-10 4-11. Tugwell havde seks sætbolde i andet, men kunne desværre ikke udnytte bare en enkelt, hvilket kunne have givet et andet udfald på kampen . Men fantastisk come back af Tugwell med sejre over verdenselitefolk i China Open (Hao Shuai, Kina) og i Russian Open (Jean-Michel Saive)
Christian Larsen tabte i første runde til Alexander Karakasevic, Serbien 6-11 8-11 4-11 8-11.