Maze i 3. runde

Maze er i tredie runde i Russian Open
Det blev 1-1 i 2 runde mellem Frankrig og Danmark ved de åbne russiske mesterskaber i Sct Petersborg. Michael Maze vandt over Christophe Legout og Martin Monrad tabte ærgeligt 3-4 til Damien Eloi.

Michael Maze er hermed klar til tredie runde og 1/8 delsfinalen lørdag eftermiddag, hvor han skal møde Yang Zi fra Singapore nr 53 på verdensranglisten. Maze har ikke spillet mod ham før.

-Maze er fin form og spillede upåklageligt i de to første kampe, siger Peter Sartz fra Rusland, Han blev ikke presset i dag, og vi får se i morgen hvor langt han er , når han møder bedre spillere. Vinder Maze over Yang Zi skal han formentlig møde verdensmesteren fra 2003 Werner Schlager, Østrig.

Michael Maze havde ikke de store problemer mod verdens nr 63 Legout . Han vandt 11-6 11-8 14-12 8-11 11-4. Det var tredje gang de mødtes i en Pro tour og Maze fører med 2-1 . Han slog også Legout for nylig i den franske liga.

Martin Monrad havde nr 35 i verden Damien Eloi helt nedes i sækken, men glemte at snøre den til. Martin spillede fremragende de to første sæt og vandt 11-4 11-4 . I tredje sæt førte han 10-8 og havde seks sætbolde inden franskmanden vandt 19-17 . Eloi udlignede med 11-9 i fjerde sæt til 2-2 men Monrad kom godt igen og vandt femte sæt 11-9, tabte 6 sæt med 11-5. I afgørende syvende sæt var kampen helt lige . Ved stillingen 7-7 blev spillet et par glimrende dueller som franskmanden heldigt vandt og dermed var kampen afgjort 11-7.

-Det var Martins bedste kamp længe, og det var synd at han ikke fik lukket kampen med en sejr i tredie sæt. Eloi var slet ikke inde i spillet de tre første sæt, men er så heldig at vinde tredie sæt og hermed åbnes kampen igen, sagde den danske sportschef Peter Sartz efter kampen.

I første runde vandt de to danskere enkelt deres kampe:

Martin Monrad- Yannick Vostes, Belgien 14-12 9-11 11-6 11-6 8-11 11-5
Michael Maze-Ronald Redjep, Kroatien 11-5 11-5 11-8 13-11

2. runde
Michael Maze-Christophe Legout 11-6 11-8 14-12 8-11 11-4
Martin Monrad-Damien Eloi 11-4 11-4 17-19 9-11 11-9 5-11 7-11

FOTO: MARTIN MONRAD, DANMARK

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk