Maze i to finaler

Michael Maze er i sin første Pro Tour finale

Efter en kamp der havde alt på højeste plan, kunne Maze (18) gå fra bordet som sejrherre over Chen Weixing, Østrig (25). Et vendepunkt kom i tredje sæt hvor Maze var bagud med 8-10 inden sættet blev vundet med 13-11, og Maze dermed kom foran med 2-1 i sæt. Alligevel blev fjerde sæt tabt med 7-11 inden femte og sjette sæt blev vundet med 11-8 og 11-6. Dermed står Maze i den første Pro Tour finale efter to gange tidligere at have nået semifinalerne.

Chuan Chih-Yuan, Taipei, var chanceløs i sin semifinale mod Hong Kongs nye stjerne Leung Chu Yan. Tempoet var enormt højt da to af verdens hurtigste spillere tørnede sammen i Atletion. Leung lagde fra starten af et voldsomt pres på Chuan, der aldrig fandt sit spil og lod sig stresse i sin forhåndsside. 4-0 var et overraskende resultat da Leung ”kun” ligger nr. 24 og Chuan er placeret som nummer 6. Finalen bliver dermed et revancheopgør fra OL mellem Leung Chu Yan, Hong Kong og Michael Maze, Danmark.

Finalestævnet starter kl. 14.00 med damedouble efterfulgt af herredouble med Michael Maze og Finn Tugwell mod Petr Korbel, Tjekkiet og Leung Chu Yan, Hong Kong. Derefter spilles der damesingle finale og så eftermiddagens store begivenhed herresingle med Michael Maze og Leung Chu Yan, Hong Kong – revanchematch fra OL.

Formiddagens semifinaleresulater:
Leung Chu Yan, Hong Kong-Chuan Chih-Yuan, Taipei 11-8, 11-5, 11-8, 11-9
Michael Maze, Danmark-Chen Weixing, Østrig 10-12, 11-8, 13-11, 7-11, 11-8, 11-6
 
FOTO: Krisztina Toth, Ungarn
Fotograf: Jens Luckenbach

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 30 53 94 35
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk