Maze in English

Michael Maze har fået egen hjemmeside: michaelmaze.dk.

På engelsk og inden for kort tid på kinesisk kan man følge Maze rundt i verden og få et indblik i hans liv som bordtennisspiller og som privatperson.

“Jeg er meget glad for, at min hjemmeside nu er i luften. Vi har prøvet at skabe en personlig side, og en side som er lidt anderledes end andre sportsfolks hjemmesider.

Hjemmesiden giver mig en mulighed for at beskrive mit liv ved og uden for bordet, og den gør det muligt komme i tæt kontakt med folk, som følger mig.”

MICHAEL MAZE (Foto: Jens Luckenbach)

Efter en lang træningsperiode skal Michael Maze i morgen kl. 10.45 lokal tid (3.45 i nat dansk tid) spille sin første kamp ved verdensmesterskaberne i Yokohama, Japan. Maze møder her den stærke Lee Jin Kwon fra Korea, verdens nr. 110.

Det er en fit Maze, der stiller op i sin første kamp. Den rygskade, som tvang ham til at trække sig i 3. runde i Salwa Cup Kuwait Open er nu veloverstået:

“Efter Kuwait spillede jeg ikke i over en uge. Det har hjulpet. Jeg har det fint nu”, siger Maze, som ser frem til sin første kamp i VM.

”Første kamp er altid svær, når man ikke er spillet ind, og Lee er en stærk spiller, så jeg skal være 100 pct. klar fra første bold. Efter en lang træningsperiode glæder jeg mig til at komme i kamp”.

Forfatter: Mads H. Frederiksen
Kontaktperson tlf.: 28 34 07 24
Kontaktperson e-mail: mhf@f-reklame.dk