Maze klar til Ma Lin

Michael Maze er efter en klar sejr på 4-1 over tjekkiske Lubomir Jancarik klar til at møde verdenstoeren Ma Lin fra Kina ved French Open i Toulouse.

De overbevisende sætcifre lød på 11-5, 11-3, 10-12, 11-4, 11-6 mod verdensranglistens nr. 295, og sejren og avancementet til næste runde var selvsagt aldrig i fare for Maze, der selv er placeret som nr. 22 i verden.

– Ma Lin slog i sin 2. rundekamp østrigske Robert Gardos med 4-1.

1/8-finalen spilles lørdag kl. 14:30 – skulle Maze vinde over Ma Lin, og kvalificere sig til kvartfinalerne, venter enten Japans Kan Yo eller Ma’s landsmand Chen Qi.

– alle danske resultater fra Liebherr French Open kan ses nederst på siden…

MICHAEL MAZE (Foto: ittf.com)MA LIN (Foto: ittf.com)

14:30
I Toulouse blev hovedturneringen ved French Open indledt fredag, og Danmarks eneste deltager, Michael Maze lagde ud med en klar sejr over portugisiske Joao Monteiro, der blev besejret 4-0.

Til politiken.dk har sportschef Peter Sartz udtalt følgende: “Michael spillede med stor koncentration og bevægede sig godt. I fjerde sæt førte han 10-6 og var nede med en sætbold ved 10-11, inden han vandt, men ellers så det rigtig godt ud”.

Næste opgave er tjekkiske Lubomir Jancarik, der overraskende besejrede hold- og doubleeuropamesteren Christian Süss, Tyskland (4-3) – Maze tørner ud mod tjekken, der er placeret som nr. 295 på verdensranglisten, senere i eftermiddag…

LIEBHERR FRENCH OPEN – HERRE SINGLE
Michael Maze – Joao Monteiro, Portugal: 4-0 (11-8, 11-4, 11-5, 13-11)
Michael Maze – Lubomir Jancarik, Tjekkiet: 4-1 (11-5, 11-3, 10-12, 11-4, 11-6)
Michael Maze – Ma Lin, Kina (3/11 – 14:30)

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk