MAZE & LSC FRANSKE MESTRE

Tirsdag aften blev det franske herreholdmesterskab anno 2008 afgjort – og Levallois med Michael Maze hjemtog titlen i den svære udekamp mod 2007-mestrene fra Hennebont!

Resultatet blev 2-4, og Michael Maze afsluttede sit ophold i Frankrig med sejre i sine to singler, og satte dermed et perfekt punktum for sæsonen, hvor han slutter som nr. 1 på toplisten i Pro A.

Det danske es har vundet 29 ud af sine 34 spillede kampe – imponerende statistik for den danske førstemand, der dermed har stor andel i guldmedaljerne.

I tirsdagens udekamp slog Bai Feng Tian (3-0) og polske Daniel Gorak (3-1) – den sidste sejr sikrede LSC sejren i holdkampen.

MICHAEL MAZE (Foto: lsctt.com)LEVALLOIS (Foto: lsctt.com)

Cestas med Finn Tugwell sikrede sig 3. pladsen og bronzemedaljerne for anden sæson i træk – trods kun 3-3 hjemme mod rækkens absolutte bundprop, Yportaise.

Hjemme i Bordeaux lagde Tugwell & Co. ud i overlegen stil, hvor de tre første kampe blev vundet uden sættab – med dansk sejr over Sébastien Jover.

Herefter blev det ikke til mere for hjemmeholdet, men da de direkte konkurrenter, Hennebont samtidig allerede havde sat point til i deres kamp (på det tidspunkt stod der 1-3 mod LSC), var bronzen sikret…

FINN TUGWELL (Foto: Christophe Georgeval)FINN TUGWELL (Foto: Christophe Georgeval)

Se kampprogram, resultater, m.v. fra Pro A via Links -> Resultater & Statistik

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk