Maze og Boll går sammen

Maze og Boll aftaler træningssamarbejde
Michael Maze og Timo Boll , Tyskland er i flere år benævnt som Europas håb mod den kinesiske mur af spillere. Nu har de to spillere sammen med deres trænere Richard Prause, Tyskland og Peter Sartz aftalt et træningssamarbejde frem mod VM i Zagreb i maj 2007.

Efter kamp i den franske liga tirsdag aften tager Michael Maze til Gönnern i Tyskland og træner fra onsdag til lørdag med verdens nr 2, der vandt tyske og polske mesterskaber i november.

– Det er et meget lovende samarbejde der starter i denne uge, siger Peter Sartz. Michael og Timo træner sammen i denne uge, og foreløbig er aftalt en træningslejr i foråret. Det er vigtigt for begge spillere at have optimale træningsmodstandere for at komme op i tempo.

-Frem mod VM i 2007 og OL i 2008 skal begge forbedre sig for at kunne bryde igennem den kinesiske mur ved VM og OL , siger den danske sportschef Peter Sartz, der forventer sig meget af dette nye, men også overraskende samarbejde mellem to af Europas bedste spillere.

Senere i december deltager hele det danske landshold i træningslejr i den tyske topklub Ochsenhausen fra den 11. til den 15. december.

Nærmere Peter Sartz: tlf. 40 25 49 97 / 43 26 21 18

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk