Maze og Mons til Russia Open

Travl måned for Michael Maze

– Nu begynder sæsonen, siger Michael Maze ført en travl november måned. Efter en lang periode med sygdom og skader begynder sæsonen forhåbentlig rigtigt for det bedste danske bordtenniskort.

Maze skal i den kommende måned deltage i Russia Open, German Open og Polish Open, spille en enkelt landskamp i Europaligaen mod Belgien og spille en eller to topkampe i den franske liga.

I den kommende weekend spiller Michael Maze og Martin Monrad op i Russian Open i Sct. Petersborg. Turneringen er et led i den internationale Grand prix turnering Pro Tourén.

Michael Maze er seedet til kvartfinalen, hvor han i givet fald skal spille mod verdensmesteren fra 2003 Werner Schlager, Østrig, der er topseedet sammen med landsmanden Chen Weixing. Maze skal i første runde møde en spiller fra kvalifikationsrunden og dernæst formentlig Christophe Legout, Frankrig.

-Både Maze og Monrad er i god form, men Maze mangler lidt kamptræning. Den første kamp bliver vanskelig, men kommer Maze over fredagen, tror jeg på fint resultat, siger sportschef Peter Sartz.

Martin Monrad skal ligeledes møde en kvalifikationsspiller i første runde og formenlig Damien Eloi, Frankrig i anden runde.

Første runde spilles fredag eftermiddag.

Spillere fra 27 lande er med i Rusland.

FOTO: MICHAEL MAZE, DANMARK

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk