Maze og Skov tilbage

Michael Maze og Mie Skov er de eneste danskere tilbage ved europamesterskaberne i bordtennis i Skt. Petersborg.

Michael Maze vandt i en svær kamp over Ivan Katkov, Ukraine med 4-2. Ukraineren er en meget bedre spiller end hans ranglisteplacering som 196 indicerer. Han lavede næste ingen fejl og Maze måtte yde maksimalt for at vinde kampen 4-2. Maze møder nu i fjerde runde Ferenc Paszy, Ungarn.
– Det var en svær kamp. Han lavede næste ingen fejl, og det er altid svært de første runder. Jeg måtte virkelig kæmpe. Jeg er glad for at jeg kom igennem den. Jeg kendte ham ikke, men han var farlig, sagde Michael Maze.

Martin Monrad tabte i 3. runde til verdens nr 46 Bastian Steger, Tyskland. Monrad startede fint med gode server og returer og vandt første sæt 11-7.

Herefter fik Steger mere styr på returerne og han vandt de fire næste sæt 11-4 11-7 11-4 12-10. I fjerde sæt havde Monrad tre sætbolde og satte en føring på 10-7 over styr. Det var en usædvanlig flot bordtenniskamp, men desværre med en tysk vinder.

EM debutanten Jakob Asmussen tabte i tredje runde 0-4 til den i København boende Jens Lundquist.

Lørdagens kampe med dansk deltagelse:
16:00 CET: Mie Skov-Tatyana Kostromina, Hviderusland
18:00 CET Michael Maze- Ferenc Paszy, Ungarn

9/10 – 14:15 | Mie Skov i 4. runde
Mie Skov er klar til fjerde runde i dame single. I dagens kamp slog hun overraskelsen fra sidste runde Yulia Prokhovora, Rusland med 4-2 efter en fantastisk god indsats. Russeren slog i går verdens nr 38 Jie Li, Holland.

Skov lagde voldsomt ud og spillede et fejlfrit første sæt og vandt 11-3 . Russeren svarede igen og fik fat i Mies server og vandt de to næste sæt 11-6 og 11-4. Mie udlignede til 2-2 , da hun servede sættet hjem fra 9-9.

I femte sæt havde hun hold på servereturer og server og vandt 11-4. Sjette sæt var lige, men Mie vandt på anden matchbold på en rigtig ”svinebold” hvor bold ramte både net og kant, og Mie Skov er klar til 4. runde hvor hun møder verdens 73 Tatyana Kostromina fra Hviderusland.

De to andre piger Mie Jacobsen og Pernille Søndergaard tabte begge med 0-4 .

De to danske herredoubler er også færdige. Finn Tugwell og Jakob Asmussen var tæt på det seedede par Slobodan Grujic og Aleksander Karakasevic, Serbien men tabte 1-3 .

9/10 – 12:45 | Maze, Mons, Asmussen videre
Efter morgenens 2. runde i herre singler er der tre danske spillere klar til 3. runde senere i dag.

Michael Maze der er seedet til en kvartfinale vandt uden kamp over Eugenie Chtchetinine, Hviderusland ( skadet) medens Martin Monrad vandt over Ntaniel Tsiokas, Grækenland med 4-2 og Jakob Asmussen vandt over Teodor Yordanov, Bulgarien 4-1.

Martin Monrad var ellers bagud 0-2 i sæt og kunne ikke rigtig finde ud af den græske defensive spiller. Martin kom dog godt igen og efter 11-9 i tredie sæt var der ingen tvivl.

Martin mangler endnu nogle kampe i kroppen efter et års fravær på grund af knæskade, men hans sidste fire sæt mod Tsiokas var særdeles lovende . Her spillede han næsten fejlfrit.

EM-debutanten Jakob Asmussen gjorde det godt mod bulgareren Yordanov og vandt 4-1. Bulgareren ligger 13 pladser over Jakob på verdensranglisten og var ikke ufarlig, men Jakob spillede dejligt uimponeret og vandt 4-1.

Derimod tabte Finn Tugwell 2-4 til den tidligere juniorverdensmester Patrick Baum, Tyskland og Kasper Sternberg tabte 1-4 til europas bedste defensive spiller Chen Weixing, Østrig .

Finn kom bagud 0-3 mod Baum efter selv at have haft to sætbolde i tredje sæt. Han fik reduceret til 2-3 , men tyskeren der var verdensmester i juniorsingle for tre år siden var for god for Tugwell.

Kasper Sternberg kæmpede bravt mod overmagten mod verdens bedste defensive spiller Chen Weixing. Han tabte 1-4 , men viste potentiale.

Dagens kampe 9/10
Herresingle 2. runde
Michael Maze-Eugenie Chtchetenine, Hviderusland w.o
Martin Monrad-Ntaniel Tsiokas, Grækenland (114 i verden) 12-14 4-11 11-9 11-7 11-4 11-8
Finn Tugwell-Patrick Baum, Tyskland, (125 i verden) 7-11 8-11 11-13 11-7 11-7 5-11
Jacob Asmussen-Teodor Yordan, Bulgarien (314 i verden) 11-7 11-6 7-11 11-9 11-8
Kasper Sternberg-Chen Weixing, Østrig (nr 26 i verden) 9-11 8-11 8-11 11-8 5-11

3. runde
Michael Maze- Ivan Katkov, Ukraine ( nr 196 i verden) 7-11 11-8 11-2 11-4 9-11 11-5
Martin Monrad-Bastian Steger, Tyskland ( 46 i verden) 11-7 4-11 7-11 4-11 10-12
Jakob Asmussen-Jens Lundquist, Sverige (62 i verden) 8-11 5-11 7-11 6-11

Dame single – 3. runde.
Mie Skov-Yulia Prokhorova, Rusland (nr 153) 11-3 6-11 4-11 11-9 11-4 11-8
Mie Jacobsen-Mathilda Ekholm, Sverige (nr 94 i verden) 2-11 9-11 9-11 9-11
Pernille Søndergaard-Oksana Fadeeva, Rusland (95 i verden) 4-11 1-11 1-11 10-12

4.runde
Mie Skov-Tatyana Kostromina, Hviderusland (73 i verden) 10/10 18.00

Herredouble – 3. runde
Kasper Sternberg/Martin Monrad- Marco Freitas/Tiago Apolonia, Portugal 9-11 3-11 6-11
Finn Tugwell/Jakob Asmussen-Slobodan Grujic/Aleksander Karakasevich, Serbien 5-11 5-11 11-9 12-14

Damedouble – 3. runde
Pernille Søndergaard/Therese Andersen, Norge- Jiaduo Wu/Kristin Silbereisen, Tyskland 5-11 3-11 6-11

– læs alle EM-nyheder, se presseklip, m.v. under EM 2008

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk