Maze – Ovtcharov

DBTUDBTUDBTUDBTU
STIGASTIGASTIGASTIGA

I aften kl. 22.00 dansk tid spiller Maze kvartfinale mod tyske Dmitrij Ovtcharov. Ovtcharov er 23 år gammel og oprindeligt fra Kiev, men efter han blev tysk statsborger i en meget tidlig alder, tog hans bordtenniskarriere taget fart. Han har vundet masser af VM- og EM-medaljer med Tyskland, og det blev sågar til en sølvmedalje i hold ved OL 2008. Han har vundet Europa top 12, Champions League, det tyske mesterskab og meget mere. Det er altså en farlig herre som Maze skal forsøge at slå sig igennem, men det var Mizutani i forrige runde også, og der gik det jo ganske glimrende…!! Maze har mødt Ovtcharov flere gange, senest ved Super-Cup i december, hvor Maze besejrede tyskeren hele to gange. Begge kampe kan i øvrigt ses under DBTU TV.

MICHAEL MAZE

Ovtcharov er kommet til kvartfinalen efter to enkle sejre. Først gik det ud over det engelske håb Paul Drinkhall, som blev besejret med 4-0, og i forrige runde blev det ligeledes 4-0 mod den østrigske defensive spiller, Chen Weixing. Maze har som bekendt vundet først 4-1 over Kreanga og siden 4-0 over Mizutani. Kampen spilles kl. 22.00 i aften, og den vil blive vist på TV2.

Her er et klip med Ovtcharov fra Champions League:

DBTU’s OL-sektion har spillerprofiler af de tre danske OL-deltagere, links til TV-stationer og aviser, samt til lodtrækningen i alle fire rækker ved De Olympiske Lege i London – linket til OL-sektionen findes herover, samt øverst i venstremenuen + på forsiden af dbtu.dk.

Via ITTF og det officielle OL-site, London 2012, kan man læse meget mere om De Olympiske Lege anno 2012, der afvikles i perioden 27. juli – 12. august…

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk