Maze seedet som nr. 5

German Open i bordtennis begynder torsdag i Bremen. Det er den sidste store Pro tour turnering inden verdensmesterskaberne om en måned i Yokohama i Japan.

Michael Maze er seedet som nr. 5 og står til at møde sin evige rival Timo Boll, Tyskland i kvartfinalen. Inden da skal han dog lide slå en kvalifikationsspiller, Petr Korbel, Tjekkiet og Chen Weixing, Østrig .

Det danske es på spindesiden Mie Skov, Roskilde har måttet melde afbud til German Open, idet hun har bihulebetændelse.

I German Open spilles der hos herrerne også om VM billetter. I Bremen er Martin Monrad, Vedbæk, Christian Larsen, Dragør, Kasper Sternberg, Vedbæk og Jonathan Groth, Køge med. Der spilles om fire VM billetter. Mon ikke Michael Maze får den ene og herefter er der tre pladser tilbage. Sportschef Peter Sartz og landstræner Hu Wei Xin udtager holdet efter German Open.

Ved Vm spilles i ulige år individuelt. Det foregår fra den 28. april til den 5. maj.

Følg med i German open på ittf.com eller tischtennis.de eller www.dbtu.dk

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk