Maze slog Schlager

Maze i semifinalen I Russian Open
Michael Maze er tilbage. Efter en lang skadesperiode er Maze tilbage i fineste form. I Russian Open i Sct Petersborg slog han lørdag eftermiddag nr 11. på verdensranglisten verdensmesteren fra 2003 Werner Schlager fra Østrig med 4-2 i en kamp, hvor Maze vist fantastisk spil og en formiddabel psyke i modgangstider.

– Michael er i dag bedre end i 2005 hvor han fik bronze ved VM. Hans psyke er blevet meget bedre, og at han i dag to gange kommer tilbage efter at have tabt sæt han burde have vundet viser stor mental styrke, sagde en glad Peter Sartz efter kampen.

– Det taktiske oplæg var at spille med meget skru og ikke så meget fart, idet Schlager ikke kan lide Michaels server, korte spil og de langsomme loop, hvorimod han er knivskarp, når Michael forcerer for meget. Det taktiske oplæg blev klaret perfekt, og da Schlager begyndte at trække tempoet helt ud af kampen, bevarede Michael hovedet koldt. Det var en stor præstation, sagde Peter Sartz efter kampen.

Den danske sportschef havde dog forregnet sig lidt, idet han efter kampen måtte ud at ombooke flybilletterne hjem. Han havde ikke helt forventet en semifinaleplads til Maze. – Men det er første gang i 10 år, jeg skal ombooke. Men denne gang gør jeg det gerne , siger Peter Sartz fra Sct Petersborg.

Michael Maze er nr 25 på verdensranglisten og Schlager nr. 11. Da Maze vandt top 12 i 2004 vandt han to gange over Schlager. Han vandt ligeledes i EM finalen i Danmark 2005, men tabte sidste gang de mødtes ved Europa top 12 i KB hallen, hvor de mødtes i semifinalen.

Michael Maze-Werner Schlager 11-8 11-3 9-11 11-7 10-12 11-6

1. sæt: Et meget lige sæt 4-4, 6-6 ,7-7. Maze er første gang foran ved 8-7. Det bliver 9-8 og sættet lukkes 11-8
2. sæt: Maze har taget teten . Foran 8-3 og vinder let 11-3
3. sæt : Maze starter som en hvirvelvind og kommer på 6-0. Det bliver 6-1 og 7-3, men Schlager kommer mere og mere med i spillet og kommer første gang foran 9-8. Det bliver 9-9 inden 9-11
4. sæt: Maze er bagud 0-2, 3-5, Han får udlignet til 6-6 og kommer første gang foran 8-7 og lukker sættet 11-7
5. sæt: Maze er bagud 3-5 og 4-6. Får udlignet til 6-6, men kommer bagud 6-7 og 7-8 , inden han kommer på 10-8 og har to matchbolde. Schlager har serven og får afværget og vinder sættet 12-10
6. sæt: Maze starter godt og kommer foran 2-0 og 4-2 . Det bliver 4-4 . Maze kommer igen foran 6-4 og 8-5, 9-6 og 10-6 og vinder 11-6

I morgenens semifinale skal Michael Maze møde Hou Ying Chao, Kina . Kineseren vandt sin kvartfinale over Gao Ning, fra Singapore. Kineseren er defensiv i baghånd men taktisk offensiv med sin forhånd.

Søndagens semifinaler
Zoran Primorac, Kroatien-Igor Rubtsov, Rusland
Michael Maze-Hou Yingchao, Kina

FOTO: MICHAEL MAZE, DANMARK

Forfatter: Arne Madsen