Maze stadig tvivlsom

Onsdag fik Michael Maze fjernet de 12 sting, som han blev syet med efter forrige uges uheld, hvor et oprejst bordtennisbord faldt ned over han ene ben, og skadede hans akillessene.

Desværre for Maze – og for Roskilde Bordtennis – er Maze tvivlsom til den forestående kvartfinale i Champions League, hvor RB fredag d. 29. januar møder storholdet Borussia Düsseldorf med bl.a. Timo Boll på holdet, hvilket han i dag har givet udtryk for overfor TV2 Sporten:

“Jeg har svært ved at sige, hvor store chancerne er, det må jeg ærligt erken­de. Men jeg håber på det til det sids­te, og jeg vil gøre alt for at blive klar”, siger Michael Maze.

– se hele interviewet med Michael Maze på tv2.dk

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk