Maze tabte i semifinalen

Michael Maze tabte i semifinalen ved Russiske åbne mesterskaber

Michael Maze kunne intet stille op i semifinalen mod den fantastiske defensive kineser Hou Yingchao. Kineseren der i år kun har tabt til en europæer Timo Boll har ikke tabt et sæt i Sct. Petersborg . Han er regerende studenterverdensmester

– Hou er måske den bedste defensiv i verden lige nu. Første gang man møder ham er han meget svær at spille mod. Maze var godt med i første sæt som bliver meget afgørende, men han brænder for mange af sine angrebsslag, bl.a. fordi kineseren spiller med uhyre varieret skru i bolden. I anden og tredje sæt er kineseren uhyggelig sikker og Maze kommer ikke med. I fjerde sæt er det meget lige igen, sagde den danske sportschef Peter Sartz efter kampen.

– Kineseren spiller defensivt i baghånden, hvor han spiller med korte knopper, medens han er offensiv med forhånd. Han er en meget vanskelig modstander de første gange, og Maze skal spille helt på top for vinde, og her var han ikke i dag, sagde Peter Sartz .

I semifinalen mod Maze var han dominerende i alle fire sæt. Maze havde en enkelt føring på 10-9 i fjerde sæt, men kunne ikke udnytte sin sætbold. Hou Yingchao spiller i år i den østrigske klub Niederösterreich har spillet fantastisk i år. I Sct Petersborg har han vundet 4-0 i sine kampe over japaneren Matsumoto, Chuan Chih-Yuan, Taiwan nr 10 i verden fik kun 16 points i fire sæt, Patrick Chila, Frankrig , Gao Ning, Singapore og Michael Maze.

1.sæt: 0-2, 2-2, 2-4, 3-5, 5-5,5-7, 7-7, 7-9, 9-9,9-10, 9-11
2.sæt: 0-2, 1-3, 1-5, 2-6, 4-6, 4-8, 4-10, 4-11
3.sæt; 0-2, 1-3, 1-5, 1-7, 2-8, 3-9, 5-9, 5-10 6-11
4.sæt: 0-2, 1-3, 2-4, 3-5, 4-6, 6-6, 6-8, 8-8, 8-9 9-9, 10-9 første føring i kampen, 10-10, 10-11 10-12

I den anden semifinale vandt Zoran Primorac, Kroatien over Igor Rubtsov, Rusland 8-11 11-5 11-8 11-13 11-9 11-8

Fra Sct Petersborg går turen for Michael Maze til Frankrig, hvor der tirsdag er topopgør i den franske liga, hvor hans hold Levallois møder det andet ubesejrede hold Hennebont på udebane og fredag starter German Open i Bayreuth.

FOTO: MICHAEL MAZE, DANMARK (fra ittf.com)

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk