Maze til Intersport Super cup

Michael Maze har meldt afbud til weekendens World cup i Paris , der starter med indledende kampe fredag.  Til gengæld er han udtaget til Intersport Super cup i Ekatarinenburg i Rusland den 6. og 7. december.

Her mødes europas otte bedste spillere m den nette sum af 120.000 dollars.  

Der spilles i to indledende puljer og de to bedste går videre til semifinalerne. der er 50.000 dollars til vinderen og  spillerne er garanteret 5.000 dollars for at stille op.

Deltagerne er Timo Boll, Dimitrij Ovcharov, Patrick Baum og Bastian Steger fra Tyskland, Vladimir Samsonov, Hviderusland, Kalinikos Kreanga, Grækenland,  Alexei Smirnov, Rusland og Michael Maze.

World cup´en i Paris kan følges på itv nettv på www.ittf.com

Forfatter: arne madsen
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk