MAZE/TUGWELL I SEMIEN!!!

Dansk bordtennis nåede endnu en milepæl, da Michael Maze og Finn Tugwell i eftermiddag nåede semifinalerne i Herre Double ved OL i Athen – dermed spiller danskerne nu om medaljer.
 
Modstanderne var de svenske “veteranpar”; Jan-Ove Waldner/Jörgen Persson, som var favoritter hos de fleste. Danskerne lagde dog klart bedst ud mod de tilsammen 76 år gamle svenskere og tog 1. sæt med 11-5. 2. sæt blev tabt med 8-11, mens det næste blev vundet med de samme cifre. 4. og 5. sæt var rene gysere, hvor det danske par vandt med 2 x 12-10 og dermed sikrede sig en plads i medaljekampen!
 
Sportschef og coach; Peter Sartz havde følgende kommentarer til kampen: “Vi spillede en god kamp – både rent spillemæssigt, men også mentalt. Vi har gennem hele turneringen spillet på et højt niveau – og det holdt vi i dag, hvor der var pres på”.
 
I en periode af kampen havde svenskerne et lille overtag, men det danske par kæmpede sig ud af vanskelighederne: “Vi henter 6-10 og 3-8 i 5. sæt, hvilket er stærkt i sådan en kamp” siger Peter Sartz. “Normalt er vi gode mod to højrehåndede spillere, hvilket også kom til udtryk i dag”.

Sartz har følgende ambition om morgendagens semifinale mod det topseedede kinesiske par; Ma Lin/Chen Qi:”Jeg håber vi spiller en god kamp”! – og fortsætter: “Hvis vi holder det niveau vi har spillet på under OL, har vi en chance. Vi skal spille agressivt, men uden at lave for mange fejl”. Han har endnu ikke set det kinesiske par spille under OL, men aftenen står på videoanalyse af modstanderne…
 
Fredagens semifinale starter kl. 10.00 og vises LIVE på TV2 fra kl. 9.55…
 
Læs reaktionerne på sejren – med masser af gode billeder fra kvartfinalen:
DANMARK: dr.dk # tv2.dk # politiken.dk # bt.dk # eb.dk # berlingske.dk # jp.dk
UDLAND: svt.se # expressen.sedn.se # aftonbladet.se # sbtf.seittf.com
  

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 00 30 69 79 68 10 74
Kontaktperson e-mail: dbtu@dbtu.dk