Maze/Tugwell i semifinalen

Fra Danmark kommer OL-bronzevinderne Michael Maze og Finn Tugwell. Maze har ligeledes markeret sig ved at vinde Europa Top 12 i 2004 og Tugwell tog titlen som dansk mester 2004. De to udenlandske navne er legenden og den mangedobbelte mester fra hinsidan Jan-Ove Waldner. Waldner viste ved OL at han er tilbage og klar til at kæmpe om flere titler. Han vandt OL i Barcelona og er blevet verdensmester i single 1989 og 1997. Den anden er Chen Weixing – verdens bedste defensivspiller – han er regerende europamester i double og leverer underholdning for alle pengene.

Der spilles to semifinaler bedst af fem sæt og en finale bedst af syv sæt. I den første semifinale mødes Finn Tugwell og Jan-Ove Waldner mens Maze og Chen Weixing mødes i den anden semifinale i et opgør der er en gentagelse af sidste års finale.

Hele turneringen sendes på Viasat Sport fra kl. 19.00 og forventes færdig i nærheden af 21.00.

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk