Maze v Samsonov og Chen

Lodtrækningen til Liebherr Europe Top 12 er nu foretaget, og har følgende udseende:

DAMER
Group A: LI Jiao (NED), Krisztina TOTH (HUN), TAN MONFARDINI W. (ITA)
Group B: Tamara BOROS (HRV), LI Qian (POL), Georgina POTA (HUN)
Group C: WU Jiaduo (GER), Daniela DODEAN (ROU), Viktoria PAVLOVICH (BLR)
Group D: LIU Jia (AUT), NI Xia Lian (LUX), Elke WOSIK (GER)

HERRER
Group A: Timo BOLL (GER), Alexei SMIRNOV (RUS), Zoran PRIMORAC (HRV)
Group B: Dimitrij OVTCHAROV (GER), Jean-Michel SAIVE (BEL), HE Zhi Wen (ESP)
Group C: Kalinikos KREANGA (GRE), Werner SCHLAGER (AUT), Petr KORBEL (CZE)
Group D: Vladimir SAMSONOV (BLR), Michael MAZE (DEN), CHEN Weixing (AUT)

MICHAEL MAZE (Foto: ettu.org)MICHAEL MAZE (Foto: ettu.org)

– Det var ikke nogen ønskelodtrækning Michael Maze fik her til aften i Frankfurt, da der blev trukket lod om puljeindplaceringerne ved årets top 12 i bordtennis, siger den danske landstræner Peter Sartz fra Frankfurt. Det er to helt forskellige spilletyper Michael skal op imod, og det er altid svært.

Michael Maze møder Europas bedste for øjeblikket Vladimir Samsonov, Hviderusland og verdens bedste defensive spiller Chen Weixing, Østrig. Samsonov vandt for 14 dage siden årets første Pro tour turnering i Slovenien. Chen Weixing har været skadet i en periode, men er nu tilbage og med på et afbud i Frankfurt på grund af svenske Jörgen Perssons afbud på grund af sygdom.

Det bliver en flot kulisse, idet alle billetter i Ballsporthalle i Frankfurt er solgt både lørdag og søndag, og det betyder 5.000 på lægterne begge dage i hallen hvor Michael Maze i 2004 triumferede og vandt sin første store seniorturnering Europa Top 12.

Michael spiller første kamp lørdag kl. 12.40 – allerede fra kl. 11.00 kan man følge E12 LIVE på ttlive.tv

Forfatter: Madsen & Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk