Med pigerne er vi oppe mod perfektionismen

Kategori: 
Dato: 
06.10.2020

- Trine Grauholm har talt med Marielle Nielsen, der er ungdomsansvarlig i Roskilde Bordtennis.

Marielle Nielsen arbejder meget med relationsdannelsen i gruppen. Det gælder både mellem hende og spillerne, men selvfølgelig også spillerne imellem. Foto: Roskilde Bordtennis.

Træningshold kun for piger kan fungere som en tryg base med plads til at lave fejl, men derefter skal de også sluses ind på blandede træningshold og have en stemme i klubben. For eksempel som hjælpetrænere, fortæller Marielle Nielsen, der er ungdomsansvarlig i Roskilde Bordtennis og lejrchef for en anderledes efterårslejr kun for piger.

Hun er en af dem, dansk bordtennis sukker efter. En kvindelig licensspiller, som ovenikøbet brænder for at skabe nogle trygge og udviklende pigemiljøer, der på sigt kan give sporten en mere ligelig balance mellem kønnene.

Hun nørder gerne med gamle videoklip, kan sagtens bruge et år på at lære ungdomsspillere at holde rigtigt på battet og er i efterårsferien lejrchef for mere end 20 pigespillere, der på tværs af alder og niveau kan se frem til tre dage med helt nye oplevelser i bordtennishallen.

Marielle Nielsen er det, hun med stolthed og særligt hashtag kalder en #proudnerd.


Pigerne nyder at have træningshold for sig selv, og gruppen er blevet både stor og stabil. Foto: Roskilde Bordtennis.

- Med pigerne er vi oppe mod perfektionismen. De er helt klart mere bange for at begå fejl, end drengene er, så hvis jeg viser en øvelse, hvor jeg kan se, at de tænker, det er svært, kan jeg godt komme til at slå bolden i nettet og sige “hov, skidt, pyt. Jeg prøver lige igen”, selv om jeg har forberedt mig på det, jeg vil vise. Jeg sørger for, at det ikke bliver for perfekt for at vise, at vi kommer til træning for at øve os. Hvis vi kunne det hele, var der ingen grund til at træne. Det gælder også for Allan Bentsen. Pigerne er typisk meget selvkritiske, men jeg oplever, at det er nemmere for dem at begå fejl, når vi har tidslommer, hvor vi er alene, siger Marielle Nielsen.

Hun var 42 år, da hun efter sin knæoperation nummer 15 første gang fik et bat i hånden. Krykkerne kunne hvile på bordkanten, mens hun begyndte at slå til boldene. Igen og igen. Efter at være blevet erklæret håndboldinvalid som 19-årig kunne hun med en særlig skinne på knæet pludselig være aktiv igen. Træne, udvikle sig teknisk og nørde detaljer igennem.

Nu er Marielle Nielsen ungdomsansvarlig i Roskilde Bordtennis, træner ungdomsspillere seks dage om ugen og har sammen med sin forlagsvirksomhed og sit arbejde som mentaltræner gjort bordtennis til sin levevej.

- Det går godt i Roskilde. Vi er 20, måske 25, kvinder, der har licens, og på ungdomssiden har vi en pigegruppe på omkring 20 spillere, som er blevet rigtig god. Jeg brænder for de piger, og min fornemmelse er, at sammenhængskraften i dansk pigebordtennis bliver større, siger hun.

Støtte til en anderledes pigelejr

Det bygger hun blandt andet på evalueringerne af BTK61’s sommerlejr, hvor der i år var 12 piger med. Det højeste antal i mange år.

- Den ene ville rykke Bornholm tættere på Roskilde, og de andre brokkede sig over, at de skulle hjem. Det var den fedeste evaluering, man overhovedet kunne få, og derfor drømte jeg om at lave en ny pigelejr med nye aktiviteter, som måske er endnu mere pigevenlige, forklarer Marielle Nielsen.

Hun ledte derfor i værktøjskassen efter alle de rigtige ord, satte dem sammen til en ansøgning, stilede den til DIF og DGI’s sommerpulje, der kvittererede med en stor sum penge.

Derfor har mere end 20 pigespillere primært i aldersgruppen 10-17 år fået tilbud om tre dages gratis efterårslejr med aktiviteter, der langtfra kun handler om forhåndsteknik, benarbejde og andre bordtennistekniske detaljer.

Den del er der med et kvalificeret trænerhold bestående af Louise Andersen, Pernille Søndergaard, Elias Nielsen Hansen, Mikkel Skovborg Andersen og Allan Bentsen selvfølgelig også fokus på, men pigerne skal også reflektere over deres egen spillestil, arbejde med deres mentale opmærksomhed, og så skal de igennem et introduktionskursus i selvforsvar.

Pigerne føler sig set

For Marielle Nielsen kan bordtennismæssig udvikling nemlig ikke adskilles fra andre områder af livet, og derfor begynder hun gerne en dialog med potentielle ungdomsmedlemmer med at sige til forældrene, at hun gerne vil tage imod deres barn bedst muligt.

- Hvordan gør jeg det, spørger hun og fokuserer selv på det, man på engelsk kalder empowerment.
- Jeg tænker meget på, hvordan den enkelte spiller udvikler sig på en måde, hvor vi kan støtte spilleren i at tage kontrol og ansvar for hele sit liv. Det gør jeg ved at fokusere meget på, hvad der går godt, og hvor vi kan tage det næste lille skridt.
- Men det er også interessant undervejs at kunne støtte, når noget er svært. Når en spiller ikke får forløst sit potentiale, kan det både handle om noget teknisk, men det kan også være, fordi, det går dårligt i skolen. Hvis jeg har bygget en god relation til en spiller op, tager jeg gerne en snak om det også, så de kan have ro i maven, når de lander til træning, for så kan vi rigtigt træne, forklarer Marielle Nielsen.

Det gælder selvfølgelig både piger og drenge, men Marielle Nielsen har haft samtaler med pigerne, fordi hun er nysgerrig efter at kende årsagerne til den nuværende succes. Svaret er enkelt. Pigerne føler sig set.

- Nogle gange står jeg alene med et hold på 24 spillere. Der har jeg selvfølgelig gavn af min tid som lærer, men hvis jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg har været i kontakt med og givet hver enkelt noget med hjem, lavede jeg - før coronaen - en øvelse, hvor jeg fik mulighed for undervejs at lægge en hånd på skulderen af spillerne og givet dem et lille klem. På den måde mærker de, at man ser dem, forklarer Marielle Nielsen.

En guldtime med pigerne

Hun forstår godt, at det er svært at starte pigebordtennis op i mange klubber, for modsat drengene er der sjældent spillere nok til, at de kan blive delt op efter alder eller niveau. Derfor skal man som træner af en pigegruppe ofte kunne rumme spillere med stor aldersspredning og på vidt forskelligt niveau i samme gruppe. En opgave, der stiller store krav til træneren. Alligevel har Marielle Nielsen i BTK61 holdt fast i strukturen med at have et rent pigehold.

Om mandagen kalder hun det ligefrem “guldtimen”, når pigerne har hallen for sig selv i en times tid.

- Det er det tidspunkt, hvor vi arbejder med fysisk træning, hvor man ligger på gulvet og ligner en klovn, og hvor vi snakker kropsposition eller retter på hofter. Der kan godt være noget generthed forbundet med det, og det er nemmere for pigerne, når de er alene i hallen, oplever Marielle Nielsen, der også er meget tydelig om klubbens værdier.

Når der kommer nye spillere, beder hun de mere erfarne sørge for, at de nye får en god oplevelse, og hun siger det, så alle på holdet hører det.

- På den måde skaber vi en kultur, hvor det er sådan, vi gør. Selvfølgelig kan der være en snert af egoisme og spillere, der helst kun vil spille med hinanden, men jeg tør jeg godt sige, at det er vores værdier og et fælles ansvar at tage godt imod nye spillere. I sidste ende får alle også noget ud af det, for hvis alle bliver bedre hurtigere, løfter vi vi os allesammen, forklarer hun.

Fem nye hjælpetrænere

Lige så stille skal pigerne dog sluses ind på klubbens øvrige træningshold, og Marielle Nielsen har netop sendt fem piger på trænerkursus og ansat dem som hjælpetrænere. Den ene måtte endda have dispensation til 1-2-trænerkurset, fordi hun kun var 12 år.

- Dels er pigerne nogle gange modne lidt tidligere end drengene, dels har de selv ønsket at komme på kursus, og vi kan styrke pigernes identitet i klubben ved at uddanne og bruge dem som hjælpetrænere. Så får de en stemme i klubben og bliver en naturlig del af fundamentet. De nye piger fungerer som hjælpetrænere i en blanding med mandlige trænere, og de er imponerende dygtige, siger Marielle Nielsen.

Hun oplever, at hun som kvindelig træner er en rollemodel og er med til at give pigerne lyst til at gøre det samme.

- De kommer og spørger mig, hvordan man bliver træner, så på den måde har det en effekt. Og det er med til at starte en forandring, siger hun.


Fem af pigerne har ønsket at blive assistenttrænere og har derfor været på trænerkursus. Fra venstre mod højre er det Christine Kejser, Sara Jansen, Zandra Lassen, Ida Naumann og Vigga Frantzen. Foto: Roskilde Bordtennis.

Forfatter: 
Trine Grauholm
Kontaktperson e-mail: