Medlemmer strømmer til

På billedet Gert Jørgensen.

Efter en succesfuld Uge 37 tror Gert Jørgensen fra BAT60+ på, at bordtennisklubber og ditto foreninger har fået flere end 300 nye medlemmer til at melde sig under fanerne som aktive bordtennisspillere i BAT-regi.
– Det lykkedes igen at lave en succes i det års uge 37, ugen hvor mange bordtennisklubber holder åbent hus. I ugen var der ifølge en opgørelse 332 nye ældre der prøvede deres færdigheder med bat og bold, fortæller en glad Gert Jørgensen, FU medlem for BAT60+ og som i år har været primus motor på kampagnen.
Han regner med, at med klubbernes sædvanlige indstilling til hvordan der skal tages imod nye medlemmer vil få langt de fleste besøgende til melde sig ind og evt. i den kommende tid til at tage flere venner og bekendte med til bordtennis.
Silkeborg ­­Bordtennisklub fik i uge 37 flest besøg af nye medlemmer. Klubben havde besøg af 29 nye potentielle medlemmer. Men også andre klubber havde mange besøg. Således Aktivitetscenteret i Værløse som havde besøg af 22 formentlig kommende bordtennisspillere.
Besøgstallet i uge 37 kan måske forklares med det faktum, at færre end normalt var rejst ud af landet på grund af coronasituationen.
Der er flere helt nye klubber/60+ afdelinger, så der er al mulig grund til at se lyst på fremtiden, påpeger Gert Jørgensen og nævner den kendsgerning, at de klubber som har arbejdet mest med at få medieomtale har haft flest besøgende.
– En speciel detaljer er, at de klubber der har arbejdet sammen med den lokale afdeling af ÆldreSagen og her reklameret for vores aktivitet i ÆldreSagens programmer har haft gavn af omtalen, siger Gert Jørgensen, og opfordre klubber og foreninger til at støtte op om næste landsdækkende BAT-fremstød, som man her kalder “Bat med Bedste” i efterårsferien.
Her opfordres de ældre bordtennisspillere i klubben til at tage børnebørnene med til bordtennis for på den måde evt. at aflaste forældrene med at give børnene nogle meningsfyldte oplevelser i efterårsferien.

Klar strategi

Han peger på at det er vigtigt at bordtennisklubber og foreninger har en klar strategi for markedsføring, tilbud og rekruttering at nye medlemmer. Og her er det essentielt, hvor god man i klubben er til at tage imod nye medlemmer.
– Det er også vigtigt at give de besøgende et konkret tilbud i hånden så snart, de har prøvet aktiviteten, forklarer Gert Jørgensen.
Derfor skal BAT-afdelinger stå klar med tilbud om instruktion om spillet, så snart gæsterne har fået lejlighed til at prøve sig selv med bat og bold.

Nye medlemmer hver dag

– I bordtennisklubberne får vi flere medlemmer om dagen her i ugerne efter Uge 37, spår Gert Jørgensen.
BAT60+ har over de seneste fire år været med til at give dansk bordtennis en eksplosiv medlemsfremgang – alt sammen som direkte afsæt i klare strategiske mål, hvor klubberne arbejder systematisk med markedsføring og attraktive medlemstilbud.
– For os er Uge 37 blot én ud af mange planlagte åbent hus-dage i klubberne hen over sæsonen. Hver gang vi holder åbent hus kommer der mange nye medlemmer til klubberne der har et konkret medlemstilbud til de nye, siger Gert Jørgensen.

Forfatter: Per Frederiksen
Kontaktperson tlf.: 22 90 50 96
Kontaktperson e-mail: poffrederiksen@gmail.com