God dag for dansk bordtennis
I dag var en god dag for dansk bordtennis. Årets første verdensrangliste blev offentliggjort, og den betød, at det nu er ganske klart, at Michael Maze er klar til OL i Beijing i august måned, men samtidig står det også klart, at Danmark spiller i A-gruppen ved verdensmesterskaberne for hold, der spilles fra den 24. februar til den 3. marts i Guangzhou i Kina. Tyve hold kvalificerede sig ved VM i 2006 og Danmark tager en af de sidste fire pladser via pladsen på holdverdensranglisten.
Fra verdensranglisten i januar er 20 mænd og 20 kvinder direkte kvalificeret til OL . Næste kvalificeringsrunde sker ved de kontinentale kvalifikationsturneringer. Den europæiske spilles i Nantes i Frankrig fra 2. april til 6. april, hvor 11 europæere får billetten til OL. Endelig spilles en verdensopsamlingskvalifikation om tre sidste pladser.
Det bliver Michael Maze tredje OL. I 2000 deltog han i Sidney i herredouble, i 2004 deltog han i Athen både i single og i herredouble, hvor han sammen med Finn Tugwell sensationelt vandt bronzemedaljer. I Beijing spilles ikke herredouble men i stedet en holdturnering med 16 hold.
Den nye verdensrangliste betød også at den regerende verdensmester Wang Li qin, som nr tre på listen må igennem den asiatiske kvalifikationsturnering for at stille op på hjemmebane. De to kinesiske direkte pladser gik til Wang Hao og Ma Lin. Og det betyder at nr. 4 i verden Ma Long ikke kan komme til OL, idet Kina kun har ret til tre pladser i turneringen.
Michael Maze gik en plads tilbage på verdensranglisten til nr. 24 og kvalificerede sig som nummer 17. Der blev dog i dag kun 19 spillere der blev direkte udtaget til OL, idet de to veteraner Jean-Michel Saive, Belgien og Jörgen Persson, Sverige begge kom ind som nummer tyve med lige mange points.
ITTF har nu dekreteret, at de to spillere skal mødes i en udtagelseskamp inden den europæiske kvalifikationsturnering. Vinderen kvalificeres direkte til OL medens taberen må igennem den europæiske kvalifikationsturnering. Surt for de to veteraner der har deltaget i alle de fem OL, bordtennis har været spillet, men de blev overhalet på den sidste rangliste af Yang Sin, Singapore.
De direkte kvalificerede spillere til OL 2008
HERRER: Wang Hao (CHN), Ma Lin (CHN), Timo Boll (GER), Vladimir Samsonov (BLR), Ryu Seung Min (KOR), Oh Sang Eun (KOR), Gao Ning (SIN), Li Ching (HKG), Chuan Chih-Yuan (TPE), Kalinikos Kreanga (GRE), Werner Schlager (AUT), Kan Yo (JPN), Dimitrij Ovycharov (GER), Alexei Smirnov (RUS), Yang Zi (SIN), Ko Lai Chak (HKG), Zoran Primorac (HRV), Michael Maze (DEN), He Zhi Wen (ESP), Jörgen Persson (SWE) or Jean-Michel Saive (BEL).
DAMER: Guo Yue (CHN), Zhang Yining (CHN), Wang Yue Gu (SIN), Jiang Huajun (HKG), Li Jia Wei (SIN), Tie Yana (HKG), Ai Fukuhara (JPN), Kim Kyung Ah (KOR), Wu Jiaduo (GER), Sayaka Hirano (JPN), Liu Jia (AUT), Li Jiao (NED), Gao Jun (USA), Park Mi Young (KOR), Tamara Boros (HRV), Li Qian (POL), Wang Chen (USA), Krisztina Toth (HUN), Daniela Dodean (ROU), Elke Wosik (GER)
De danske verdensranglisteplaceringer pr. 3. januar 2008
Michael Maze, Kvik Næstved, 24 (23)
Allan Bentsen, BTK 61 70 (70)
Finn Tugwell, Randers 73 (73)
Martin Monrad, Vedbæk 115 (115)
Christian Larsen, BTK 61 237 (236)
Christoffer Petersen, Brøndby 299 (299)
Jakob Asmussen, Århus 459 (462)
Kasper Sternberg Sjelle, Albertslund 469 (469)
Mikkel Hindersson, Virum 636 (634)
Morten Hyrup Rasmussen, OB 661 (665)
Rasmus Klein Døssing, Brønderslev 959 (960)
Mie Skov, BTK 61 235 (236)
Anne Cathrine Bomann, Hillerød 460 (457)
Pernille Søndergaard, Sisu/BK 595 (593)
Pernille Aggerholm, Rønde 635 (631)
Kimmie Sørensen, Albertslund 668 (663)
Izabell Nørlem, BTK 61 838 (833)
Mie Jacobsen, Århus 915 (902)