Mie vinder igen

US Kremlin spillede igår på udebane i den franske Pro A. Modstanderklubben fra Metz, som ligger i den tunge ende af tabellen, var dog ingen modstand for Mie og holdkammeraterne. Mie besejrede både Marine Pavot (3-1) og Alice Abbat (3-0), og Mie og holdkammeraterne gjorde deres til at bevare spændingen i toppen af rækken. Den store konkurrent, klubben Lys Lannoy, vandt desværre også, så Mie og Kremlin er stadigvæk bagefter med ét enkelt point. Der resterer bare én enkelt kamp, så hvis Mie skal kunne kalde sig fransk mester, så kræver det dels en sejr mod Mirande/Cugnaux, men også et pointtab til Lys Lannoy. Sidste runde spilles om 14 dage. Se stilling og samtlige resultater her.

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk