Mie Jacobsen blev “dagens dansker” på åbningsdagen ved EM for Ungdom 2009 – to sejre uden sættab og matchvinder ved 2-2 i holdkampen mod Montenegro.
– andenårsjunioreren havde følgende kommentarer til kampen.
“Jeg fandt spillet frem fra kampens start – jeg plejer ellers at være nervøs i begyndelsen ved fx UEM, men jeg var god til at håndtere det i dag.
Jeg var meget klar i hovedet, og havde hele tiden overskud – jeg tænkte meget taktisk, også i den sidste kamp, hvor jeg var lidt overrasket over, at jeg havde så godt styr på mig selv.
Der er arbejdet meget med de tætte stillinger i træningen, og mere med træning i kampsituationer.
Det var en fed oplevelse at spille og vinde den afgørende kamp – det giver meget på selvtilliden”, siger en tilfreds Mie Jacobsen, der også ser frem mod den sidste puljekamp:
“Luxembourg, som vi møder lørdag, er et bedre hold, så det er vigtigt vi spiller op til deres bedste – hvis vi bliver pressede, skal vi finde tilbage til udgangspunktet.
Vi skal forberede os mentalt på, at vi kan komme bagud – vi kan bruge kampen i dag til det, og måske var det godt vi ikke vandt nemt mod Montenegro set i det lys.
Det var vigtigt med en god start, men også at vores fokus på at vinde tætte kampe blev testet – det giver meget mentalt, at vinde efter at været bagud”, siger fredagens matchvinder, der håber på en succesfuld fortsættelse i den afgørende puljekamp:
“Jeg håber på de samme takter som i dag fra min side”, slutter en optimistisk Mie Jacobsen.
EM for Ungdom 2009 kan følges på dbtu.dk via linket – og hos ETTU & ČAST ved at klikke på de respektive logoer øverst på siden…