Danmark har seks spillere med i Serbian Open i Beograd, der begynder i dag. Martin Monrad og Finn Tugwell er seedet mellem de 32 spillere, der starter i hovedrunden. Herudover er de seedet mellem otte bedste i herre double.
De øvrige danske spillere er Christian Larsen, Virum og Christoffer Petersen, Køge Bugt samt de to juniorspillere, der vandt bronze i double ved europamesterskaberne i sommer Mikkel Hindersson, Virum og Kasper Sternberg, BTK 61, og endelig Mie Skov, ligeledes BTK 61. De tre sidstnævnte er også med i rækken for under 21 årige.
Serbian Open er en del af Pro touren – den internationale Grand prix turnering , men samler ikke den absolutte topelite. Topseedede er Trinko Keen, Holland og den lokale Alexander Karakasevic, Serbien.
– Turneringen bliver en god træning for vores landsholdsspillere og specielt de unge spillere som kan prøve kræfter med en række af de næstbedste spillere i Europa siger sportschef Peter Sartz. Samtidig kan vi teste hallen, hvor europamesterskaberne skal spilles i marts måned.
Jeg håber Finn Tugwell og Martin Monrad kan vise opadgående takter, og i så fald skulle de kunne nå ret langt siger Peter Sartz.
Turneringen kan følges på ittf.com eller dbtu.dk…
FOTO: MARTIN MONRAD, DANMARK