På billedet Kim Gustavsson fra CIK på Christianshavn. Foto: Privat.

 

Det var Gert Ellegaard, Greve, der den 7. marts i år tippede mig om, at han havde været på Christianshavn for at spille kamp i Serie 1 mod CIK (se vedhæftede holdseddel) med musikalske Daniel Shitrit fra The Antonelli Orchestra på holdet. Det blev til en artikel, som blev bragt i torsdags her på BTDK’s hjemmeside.
Det fik samtidigt minderne frem hos undertegnede, for jeg kunne se på holdsedlen, at der også var en anden spiller på CIK’s hold, der kan noget med musik og ord…

For efterhånden en del år siden var jeg gennem en sæson ugentlig træner for henholdsvis Serie 1- og Serie 3-holdet i bordtennisklubben CIK på Christianshavn. Det var en herlig tid. De seks-otte spillere var alle meget opsatte på at blive bedre og det er et fantastisk udgangspunkt for en træner. De var langt fra unge, og der var meget at rette på specielt teknikken, men der blev gået til den med god vilje.
En dag da jeg kom, var træningen netop overstået for et par andre spillere, der nu sad og i svedte i omklædningsrummet, mens de var ved at tage sig sammen til at komme under bruseren. Den ene virkede bekendt, og jeg spurgte en af spillerne på træningsholdet Kim Gustavsson, om jeg kunne have set ham før. ”Det er Jens Rugsted, som du nok kender fra Rugsted & Kreutzfeldt”, svarede Kim.

Minderne væltede frem på nethinden. I starten af 1980’erne havde jeg oplevet ’Rugsted & Kreutzfeldt’ live ved en gymnasiefest på Gladsaxe Gymnasium. De var kæmpestore, og naturligvis kunne jeg stadig som så mange andre synge med på de fleste af deres numre.
Jeg stod et øjeblik med åben mund og stirrede på min svedende helt fra startfirserne, inden jeg vendte tilbage til Kim i træningslokalet og fortalte om koncerten på Gladsaxe Gymnasium. Minderne blev flere og flere, og jeg fik selve fornemmelsen fra den gang helt ind under huden.
”Kan du huske deres vel nok største hit ’Jeg ved det godt’, hvor det gjaldt om at finde den helt rigtige at danse med”, spurgte jeg Kim, der svarede: ”Det nummer har jeg skrevet sammen med Jens”.
”Har du?”, spurgte jeg.
Det var helt surrealistisk for mig at få at vide, at Kim, som jeg lige nu var ved at hjælpe med bordtennisteknikken (og der var noget at arbejde med), havde – omkvædet undtaget – skrevet teksten til dette kæmpehit fra mine teenageår.
Jeg husker, at jeg efterfølgende nysgerrigt spurgte ind til en masse vedrørende nummeret og Kims sangskriveri.
Samme aften tjekkede jeg lige på LP’en i samlingen, og den var god nok.

 


Coveret til Rugsted & Kreutzfeldts første LP indspillet i Sweet Silence Studio i 1977-1978 med numrene: Godda’ Igen, Sad I Parken, Du Vil Ha’ Mere, Jeg Ved Det Godt, Dele Dine Drømme, Endnu Et Efterår, Kom Igen, Ups!, Sensommer, Oppe Om Natten (tekst også skrevet af Kim) og En Ny Dag Begynder. ”Dengang stod jeg ofte først op ved 14-tiden. Igen havde Jens skrevet et omkvæd og sagde, at jeg var den mest oplagte til at skrive den tekst”, fortæller Kim.

 

Tilblivelsen af et hit

Nu er minderne altså blevet genopfrisket, og jeg har derfor kontaktet Kim Gustavsson for at blive klogere på, hvordan nummeret ’Jeg ved det godt’ fra 1978 blev til.

”Jens Rugsted og Finn Gustafsson (dansk guitarist, red.) lejede sig et par gange ind i Hermes-hallen for at spille bordtennis. En dag spurgte Finn, om jeg ville spille med”, fortæller Kim, der selv allerede havde etableret sig i musikkredse i Red Squares i 1970, bandet “No Name” i 1972, og med solo LP’en “Her & Nu” fra 1974, spillende klaver, orgel, guitar, og skrev musik og tekster.
Rugsted og Kim spillede nogle gange i Hillerødgade-hallen, hvor også Kims lillebror og nuværende CIK-spiller Morten Steen spillede med.
”Jens underviste i guitarspil på et seminarium (Blågård Seminarium, red.). En dag havde han siddet og rodet med guitaren, hvor han var kommet frem til omkvædet med musik: ’Jeg ved det godt, men det er for sent nu’. Han spurgte mig, om jeg kunne brygge videre på en tekst ud fra det, og det gjorde jeg så. Jens skrev så resten af musikken, inspireret af min tekst”, fortæller Kim.

Hvorfor blev teksten som den gjorde – hvad var du inspireret af?
”Der var en blanding af andres kæreste-oplevelser og søskendeproblemer med min lillebror Mikkel”, fortæller Kim, og nævner linjen: ’Selv min allerbedste ven kan jeg såre tit igen’, som blev Jens’ udgangspunkt for den egentlige melodi.
Det viste sig, at teksten, som Kim skrev, til at begynde med var to linjer for kort. Den blev forlænget fra seks til otte linjer. Kim blev kontaktet af Stig Kreutzfeldt, da nummeret skulle indspilles.
”Stig ville have ændret den oprindelige linje: ’..ked af alle de slag jeg gav’, som Kim ændrede til ’ked af alle de ting, jeg sagde’, hvilket teksten blev mere helstøbt af”, husker han.

 

Som at vinde i lotteriet

Kim modtager penge fra NCB (Nordisk Copyright Bureau), når der sælges et album, hvilket ikke længere er særlig meget. Men Kim modtager fortsat gode Koda-penge, hver gang nummeret spilles offentligt. Det indbringer ham mellem 20.000-30.000,- kr. årligt.

Hvor meget tror du, at nummeret har indbragt dig?
”Samlet set har jeg passeret én million kroner – and still counting”, fortæller Kim, mens han tænker tilbage på al den musik, han har skrevet, som ikke har indbragt store beløb. ”Det er noget underligt noget, når man rammer et hit, det er næsten ligesom at vinde i lotto, men vi vidste faktisk godt, at vi havde fat i noget stort, da vi hørte den færdige indspilning i 1978”, husker han. Men det egentlige gennembrud for nummeret kom faktisk først efter succesen med den 2. LP, som trak den 1. med sig.

Hvad har ud over pengene betydet noget for dig ved at have skrevet nummeret?
”Jeg blev meget glad for, at ordenes mester Dan Turéll (dansk forfatter, digter og musiker, red.) syntes, at det var den tids smukkeste kærlighedstekst – det betød meget for mig, og det var jeg da stolt over”, siger Kim Gustavsson.

 

Slut med bordtennis

”Jeg vandt fire ud af fem kampe mod Jens Rugsted – men tabte i B-rækkens finale til ham ved Amagermesterskaberne det ene år”, husker Kim, og så er der igen noget, der dæmrer i min hukommelse.
Den 20. august 2011 stødte jeg nemlig på Jens Rugsted, da jeg interviewede ham backstage til Gladsaxe Bladet efter at ’Rugsted & Kreutzfeldt’ havde spillet på Gladsaxedagen. Jeg fik nævnt bordtennis, CIK og Kim, og mon ikke det var kampen fra Amagermesterskaberne, jeg hørte lidt om dengang, jeg tror det.
Kim har nu lagt battet på hylden, selv om spillelysten ikke fejler noget. Han er ramt af øjensygdommen våd AMD (aldersrelateret macular destruction) – kendt som alderspletter på nethinden.
Han kan ikke fokusere på højre øje, hvor synet dækkes af en grå masse. ”Mit fokussyn er forsvundet, så jeg er stoppet med bordtennis”, fortæller sangskriveren, der stadig hver morgen kaster sig over sin uundværlige morgengymnastik.

Hør nummeret og syng med her

 

Jeg ved det godt

Jeg ber’ om mer’, end jeg ka’ få
Langt mer’ end jeg ka’ nå
Jeg har et temperament for to
Og kan ikke fald’ til ro
Og når de andre ser på dig
Tror jeg, du går fra mig
Og mange gange var det mig, der blev vred
Og dine tårer løb med min samvittighed
Selv min allerbedste ven
Ka’ jeg såre tit igen
Mørket samles i mit sind
Og jeg famler som en blind
Og nu ‘jeg ked af, hva’ jeg ga’
Ked af al’ de ting, jeg sagde
Jeg mente det jo ikke nær så slemt
Men hva’ gør jeg nu? Bar’ det hele var glemt

Jeg ve’ det godt, men det’ for sent nu
Jeg ve’ det godt, men det’ for sent nu
Jeg ve’ det egentlig godt, men det’ for sent nu

Men når jeg falder lidt til ro
Ser jeg, du er stadig tro
Dine kræfter rækker langt
Skønt jeg gør dig livet trangt
For jeg er stadig fuld af fejl
Dem der gør mig stejl
Og når jeg vågner, ved jeg, du har grædt
Var for hård igen, hvornår bli’r du træt?

Jeg ve’ det godt, men det’ for sent nu
Jeg ve’ det godt, men det for sent nu
Jeg ve’ det egentlig godt, men det’ for sent nu

Jeg ve’ det godt, men det’ for sent nu
Jeg ve’ det godt, men det’ for sent nu
Jeg ve’ det godt, men det’ for sent nu

Hvis du vil vide mere om Kim Gustavsson, så oplev ham her i nummeret ”Hej alle ude” fra albummet “Her og Nu” (1974). Kim står for komposition, tekst, mundharpe, sang, guitar og Stig Kreutzfeldt for 2. stemme og kor. Klik her
På LP’en ’Kim Gustav & Vennerne d. ll’, der udkom i oktober 1982 er det Jens Rugsted, der spiller bas på næsten alle numre.

 

Minder fra Kims fotoalbum


”Min elskede stedfar havde bygget et bordtennisbord i kælderen, og det er ham, der har lavet billedet på væggen af de på det tidspunkt fire brødre. Jeg endte med at vinde over alle i huset, og meldte mig så ind i Nærum Ungdomsgård, hvor jeg lagde ud med at vinde over fritidsklubbens to år ældre mester. Hvis jeg ikke havde droppet bordtennis, da jeg var 18 år gammel, og først kom i gang igen i CIK som 45-årig, var jeg givet blevet dansk mester”, siger Kim med et smil. Foto: Privat.

 


”Nærum Ungdomsgårds første bordtennis guld medalje i 1960. Klubben deltog for første gang og vandt over de forrige flere års skiftende vindere fra Zero i semifinalen og PUK (Politiets Ungdoms Klubber) i finalen. Det var en dengang årlig turnering for ungdomsklubber i København og omegn”, husker Kim, og fortsætter: ”Efter at have haft en træner, der tog sin afsked, efter at jeg havde slået ham, ansatte Nærum Ungdomsgård Knud Runchel, hvis træning førte til sejren. Vi vandt både guld og sølv året efter, hvor jeg var på andetholdet, der slog vores førstehold i finalen. Det er helt klart fra Runchel, at jeg udviklede mit tørre smash fra en tid, hvor loopet slet ikke var udbredt endnu. Det så vi unger første gang udført, da Runchel havde inviteret Niels Ramberg fra Virum til en træning og demonstration i klubben, hvor Ramberg selvfølgelig slog Runchel sikkert. I øvrigt tabte jeg stort mange år senere i Københavns BTK til Per Runchel, Knud’s oldebarn”. Foto: Privat.

 


Kredsmesterskaber i Serie 2 i 2015. CIK-holdet der vinder guld er fra venstre Morten Steen, Kim Gustavsson, Henrik Wendler og Daniel Shitrit. Foto: Privat.

Forfatter: Carsten Egeholt