Nancy Evans Cup

På hjemmebanen i Düsseldorf vandt Borussia Düsseldorf med knebne 3-2 over sidste års vindere af Nancy Evans Cup Montpellier TT fra Frankrig. Düsseldorf stillede foruden Michael Maze (nr. 30 i verden) med Danny Heister, Holland (43) og Christian Süss, Tyskland (104). Montpellier stillede med Yang Min, Italien (61), Chang Yen-Shu, Taipei (49), Bojan Tokic, Slovenien (54).
 
Kampen blev meget tæt og Maze viste klassen ved at besejre både Yang Min og Chang Yen-Shu med henholdsvis 3-1 og 3-0. Den sidste sejr stod Heister for mod Yang med 3-0. Det var et særdeles godt resultat, når man tager med at Düsseldorf lå under 1-2 inden de to sidste kampe. Skal den samlede sejr i hus, skal Maze spille op til samme niveau i returkampen d. 13. februar.
 
Resultater:
Maze – Yang 12-10, 7-11, 11-7, 11-7
Heister – Chang 8-11, 11-2, 9-11, 7-11
Süss – Tokic 11-4, 4-11, 7-11, 8-11
Maze – Chang 15-13, 12-10, 11-8
Heister – Yang 11-3, 11-7, 11-8
 
FOTO: Michael Maze

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk