Tirsdag aften var der sæsondebut for Martin Monrad og hans franske klub Metz, da de på udebane tabte 2-4 til Istres.
Mons mødte i sine to singler Michel Martinez (nr. 180 på ITTF’s verdensrangliste) og Christophe Legout (62), og tabte begge kampe efter at have ført 1-0 over Martinez hhv. 2-0 over Legout. Især den sidste kamp mod Legout ved stillingen 2-2 i holdkampen var ærgelig – både 4. og 5. sæt blev tabt med to bolde i en ciffermæssig tæt match.
Fransktalende bordtennisentusiaster – og alle andre, forstås – kan tjekke Metz’ hjemmeside og Det franske forbunds hjemmeside, hvor der er Kampprogram, spillertrupper m.v. – der er også billeder…
De øvrige hold i den franske Pro A starter i næste uge, hvor der er danskeropgør mellem Levallois med Michael Maze og Cestas med Finn Tugwell. Sportschef Peter Sartz er på plads ved ringside i Palais de Sports Gabriel Péri i Levallois næste tirsdag, når danskerne tørner sammen i sæsonens første danskermøde…
FOTO: S.M.E.C. METZ HOLD I DEN FRANSKE PRO A 2006/07 (fra Metz’ hjemmeside)
Nederlag til Metz og Mons
Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk