Nøglekamp for Roskilde

MEN'S CHAMPIONS LEAGUE 2010/11MEN'S CHAMPIONS LEAGUE 2010/11

Lørdag fortsætter Champions League-sæsonen for Roskilde Bordtennis, når det danske mesterhold i Frankrig møder Pontoise Cergy i den anden kamp i det indledende gruppespil – det er anden sæson i træk de to klubber mødes i gruppespillet i CL.

Begge klubber indledte med et nederlag i første gruppekamp, så en sejr til Roskilde i denne nøglekamp vil lune i fht. ambitionen om at går videre til enten CL-kvartfinalerne eller knockout-kampene i ETTU-cuppen, hvilket kræver en Top 2-placering, hhv. en tredieplads i Gruppe C.

Roskilde forventes at stille med et hold bestående af Roko Tosic, Finn Tugwell, samt Alllan Bentsen, der ved sidste uges europamesterskaber gjorde en fantastisk figur på det danske hold, der, trods veteranens mange sejre, rykkede ned fra den bedste europæiske række, Championship Divison.

ALLAN BENTSEN (Foto: Jens Luckenbach)

De franske modstandere forventes at stille med taiwaneresen Chiang Peng Lung og den tyske dou Peter Franz og Zoltan Fejer-Konnertz, hvilket vil være identisk med den holdopstilling de havde i sidste sæson i kampen mod Roskilde.

Sidst vandt det danske hold knebent med 3-2, med bl.a. Michael Maze på holdet, så der venter en svær, men på ingen måde umulig opgave for Roskilde Bordtennis lørdag aften i Frankrig.

Pontoise Cergy v Roskilde Bordtennis kan følges forskudt hos Loala TV via linket nederst, der fredag sender LIVE fra Borussia Düsseldorf v Angers Vaillante, hvor man bl.a. kan opleve den nykårede tredobbelte europamester, Timo Boll, inden Bentsen & Co. toner frem på PC-skærmen lørdag aften.

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 90 24 45
Kontaktperson e-mail: allan.bentsen@btk61.dk