Nørreå – KVIK Næstved

KanalSport_big

I en yderst tæt og velspillede kamp, trak Næstved igår det længste strå og kunne tage tilbage til sjælland med en 5-4 sejr. I flere omgange gik det “galt” for jyderne. Den ellers så sikre Huang tabte til Simon Arvidsson, og Niclas Middelhede havde tre matchbolde i sin kamp mod Idowu Saheed. Nørreås spillere vandt hver én kamp, mens det for Næstved var Simon Arvidsson og Idowu Saheed som hver tog to sejre. I den afgørende double var den svenske duo Arvidsson/Görman stærkere end Huang/Åhman, og svenskerne sejrede med 3-2.

I STIGA-divisionen sektionen kan man se stilling, topliste og fuldt kampprogram.

Næste kamp på KanslSport er d. 4/3, hvor Vedbæk tager imod Roskilde.

Rød linje

Dagens kamp i STIGA-divisionen er et opgør mellem Nørreå og KVIK Næstved. Næstved kan med en sejr komme op på en delt 3. plads, mens jyderne kan bringe sig helt tæt på 4. pladsen, hvis de formår at vinde dagens opgør.

KVIK vandt det omvendte opgør med 5-2, og her var det kun Huang som vandt kampe for jyderne.

Kampen i kampen bliver formentlig opgøret mellem to af rækkens bedste spillere. Huang, der topper toplisten, og Simon Arvidson, der på samme liste ligger nr. 8. Holdopstillingen har til og med vist, at de to herrer mødes i den første kamp som naturligvis bliver TV-kamp.

Holdene stiller op som følger:

Nørreå: Huang, Carsten Egeholt, Erik Åhman og Niclas Middelhede.

 

KVIK Næstved: Mikael Mathiasson, Simon Arvidsson, Idowu Saheed og Viktor Görman.

 

Kampen spilles kl. 19.00 og der er optakt på KanalSport fra kl. 18.45.

OBS: Kampene, der vises på Kanal Sport kan senere på ugen ses via DBTU TV – pga. tekniske udfordringer vil kampene i denne uge dog tidligst være tilgængelige fra onsdag eftermiddag…

I eftermiddag vil der som sædvanligt være odds fra danskespil, og under kampen er der ligeledes mulighed for at livebette på kampene.

Forfatter: Christoffer Petersen